Madoplevelser

NYT MADMEKKA PÅ STORE TORV

Superpopulære spisesteder står klar til at tage imod dig og din sult i Lyngby Storcenters helt nye madunivers på Store Torv. Hvis du også er nysgerrig på det nye velsmagende koncept, skal du læse med her.

textbillede_madmekka4

HALLERNES SMØRREBRØD

BYENS BEDSTE SMØRREBRØD

Du er med sikkerhed vokset op med dansk smørrebrød som en fast del af frokost-
ritualet, og det bliver da næsten heller ikke mere dansk og lækkert end et stykke smørrebrød med roastbeef, hjemmerørt remoulade og friskristede løg. Hallernes Smørrebrød har pillet lidt ved det klassiske koncept og kan nu servere en lang række forskellige smørrebrød, som både er fantastisk indbydende og superlækre at sætte tænderne i. Det var da heller ikke helt uden grund, at Politiken i 2012 kårede Hallernes Smørrebrød til en af byens bedste smørrebrødsbikse i København.

Er du til fisk eller kød? Uanset om du er til den helt klassiske anretning eller en mere vovet frokostmad, vil du helt sikkert gå dejlig mæt fra Hallernes Smørrebrød. Du kan blandt andet få serveret en roastbeef til 58 kr. eller et stykke med æg og rejer til 52 kr. Som prikken over i’et kan du skylle det hele ned med en fadøl fra Mikkeller eller en af stadets egne snapse.

textbillede_madmeka5

BRIOCHE DORÉE

LIDT TIL DEN SØDE TAND

Fejrer du også gerne hverdagen med en lille kage? Så er du kommet til det rette sted. Hos Brioche Dorée kan du nemlig nyde alt lige fra baguettes og sandwiches til søde wienerbrød, chokoladekager og frugttærter. Den franske bageri- og cafékæde byder på et stort og spændende udvalg af søde franske specialiteter samt brød og lune drikke. Den søde bagerikæde med base i Paris serverede sine allerførste kager i 1976, og bageriet har kun vokset sig større og større siden.

Frugttærter og cheesecakes. Der er altså stor chance for, at du vil falde over en ny favoritkage eller to, når du lægger vejen forbi Brioche Dorée. Prøv for eksempel en skøn lille frugttærte med citronfromage, friske hindbær og vaniljecreme til kun 36 kr., eller kast dig over et stykke amerikansk cheesecake med oreokiks og karamel til kun 35 kr. Guf!

textbillede_madmekka6

PARMA & PASTA

EN SMAG AF ITALIEN

Bag den italienske restaurant Parma & Pasta står de to kokke Filippo og Matteo, som i den grad forstår sig på det italienske køkkens specialiteter. Hos Parma & Pasta gør de en dyd ud af at tilberede de friske råvarer på ægte italiensk manér, og det skinner i den grad igennem på menukortet! Det er altså ikke for sjov, at det siges, at Italien har en af de bedste madkulturer i verden.

Husk lige desserten! Parma & Pasta er især eksperter i pastaretter, der smelter på tungen, og sprøde sandwich fyldt til randen med gode råvarer som parmaskinke, solmodne tomater og frisk mozzarella. Et besøg på den charmerende italienske restaurant er faktisk som at tage et lille smut til sydens sol. Slut endelig dit måltid af med kokkens hjemmelavede tiramisu – så vil du helt sikkert komme igen!

Få mere inspiration
Nyhed

Besøg Nespresso i Lyngby Storcenter