Butikkens åbningstider
29. maj - 04. juni 2023
Mandag
Lukket
Tirsdag
10:00-19:00
Onsdag
10:00-19:00
Torsdag
10:00-19:00
Fredag
10:00-19:00
Lørdag
10:00-17:00
Søndag
10:00-17:00
Kontakt os
HALLERNES SMØRREBRØD I LYNGBY STORCENTER
FIND HALLERNES SMØRREBRØD PÅ MADTORVET
På Madtorvet i stueplan finder du Hallernes Smørrebrød, hvor du kan få en smagsoplevelse uden lige. Under normale omstændigheder er smørrebrød en spise, som er præget rigtig meget af traditioner – og dem piller man jo ikke ved. Eller jo, det gør man, fordi klassisk smørrebrød har brug for en nytænkning – en nytænkning, som vi i Hallernes Smørrebrød leverer til UG.
OPDATEREDE VARIANTER AF DET TRADITIONELLE SMØRREBRØD
Hallernes Smørrebrød i Lyngby Storcenter er en såkaldt ’smørrebrødsbar’, hvor du kan få noget lækkert mad, der med garanti sender dine smagsløg i himlen. Hos Hallernes Smørrebrød går vores kokke op i smag, æstetik og pris – alle dele skal spille sammen, for at du som kunde kan få den mest optimale smørrebrødsoplevelse.
Hos Hallernes Smørrebrød opererer vi efter tre gyldne regler, som skal overholdes for at sikre dig en ultimativ smagsoplevelse.
- Den første regel er, at der kun serveres råvarer i den højeste kvalitet. Derfor er alt smørrebrødet lavet fra bunden af ordentlige råvarer. Når der skal udvælges råvarer, købes der helst lokalt og helst med fokus på miljøvenlighed, så der kun serveres bæredygtig fisk og økologiske æg og tatar. I sidste ende er det dog smagen, der er den vigtigste, og derfor købes råvarerne, dér hvor de er bedst. Smørrebrødet skal derudover være frisksmurt og til en pris, hvor alle kan følge med.
- Den anden regel går ud på, at rugbrødet danner fundamentet for hele smørrebrødet. Rugbrød er lækkert, sundt og særligt dansk, og derfor skal det være med til at danne rammen for hele smørrebrødsstykket. Rugbrødets kanter skal kunne ses, og det er på den måde med til at stramme stykket ind og gøre det enkelt og overskueligt.
- Og netop enkeltheden er faktisk regel nummer tre. Et stykke smørrebrød skal være flot i sig selv uden en masse effekter og pynt. Alt overflødigt indhold som det traditionelle salatblad og andet pynt er skåret helt væk og bandlyst i køkkenet. Alle ingredienser på rugbrødet er nøje udvalgt, så det hele tilsammen skaber en helstøbt smags- og synsoplevelse.
HVILKE SMØRREBRØD KAN DU FÅ?
På Store Torv finder du en masse forskellige slags smørrebrød. Hos Hallernes Smørrebrød i Lyngby Storcenter finder du alle de klassiske smørrebrød som fx roastbeef, frikadelle, leverpostej, hønsesalat, kartoffel og fiskefilet. Mange af de helt klassiske smørrebrødsstykker kan du få hele året rundt. Derudover kan du finde et stort udvalg af sæsonprægede stykker, som er bygget op omkring de råvarer, der er i sæson.
FRISKSMURT KVALITETS SMØRREBRØD MED ÅRSTIDENS RÅVARER
Du kan i sommerperioden fx finde en agurkemad med fynsk rygeost og en aspargesmad med røget laks og dildmayonnaise. Sildemaden finder du fra november til december, og den marinerede laks finder du fra marts til slut april. Er det et selskab, du har brug for mad til, så kan vi i Hallernes Smørrebrød både levere pindemadder, kanapéer og halve smørrebrødsstykker. Vi står klar til at hjælpe dig med de spørgsmål, du end måtte have.
BESTIL SMØRREBRØD SOM TAKE AWAY I LYNGBY
Når du går ind på hallernes hjemmeside, har du mulighed for at vælge din foretrukne butik og bestille dine favorit smørrebrød derfra. Til sidst kan du vælge om bestillingen skal afhentes i butikken eller leveres til døren.
HALLERNES ÅBNINGSTIDER I LYNGBY STORCENTER
Spisestedet følger centrets åbningstider, så der er også rig mulighed for at vælge Dansk smørrebrød til aftensmad. På Madtovet kan man sidde flere samlet om et bord samtidigt med at alle kan vælge deres favorit mad fra de forskellige madboder. Der servers ikke dyrelægens natmad om natten, men vi tilbyder det både som frokost, eftermiddag eler middagsmad
FIND PARKERING TIL HALLERNES SMØRREBRØD
Når du skal til Madtorvet kan de bedst betale sig at vælge den blå parkeringszone, som fører til rulletrappen lige bagved informationen. Når du kommer med en barnevogn, kørestol eller er dårligt gående kan du tage glaseelavoreren bag ved Ben & Jerry's. Du kan også tage denne elevator direkte fra Parkeringskælderen ved blå opgang.
Se mere om parkering i Lyngby Storcenter her.