Levi’s

Levi’s i Lyngby Storcenter

På stueplan i smørhullet mellem Tommy Hilfiger og Wunderwear finder du en denimbutik, som du nok godt kender bare en lille smule til. Her ligger nemlig Levi’s, som er stedet, du skal gå hen, når du leder efter denimtøj. Uanset om du er på jagt efter dit næste par jeans, din næste jakke eller noget tredje, så finder du det helt sikkert hos os. Vi står altid klar til at hjælpe dig med at finde det helt rigtige fit.

 

Meget mere end bare jeans

Hos Levi’s i Lyngby Storcenter finder du meget mere end bare jeans. Vi har selvfølgelig også jeans, og det er da også stadig dem, som nok kendetegner os allermest. Måske er du endda en af dem, der tænker: ”De sælger kun 501’eren” – og så kan vi godt forstå, at du måske synes, vores butik er lidt kedelig på forhånd. Det er dog ikke kun 501’eren, som vi kan friste med i Levi’s i Lyngby. Hos os finder du et stort og bredt udvalg til både mænd, kvinder, børn og non-binære. Vi har en masse forskellige fits, og derfor er vi sikre på, at vi også har noget til din smag.

Udover jeans og denim kan du hos Levi’s i Lyngby Storcenter finde vores helt egen Tailor Shop, hvor vi hjertens gerne lægger dine nye og gamle jeans op. Vi skræddersyr alt, du kunne tænke dig – fx kan vi klippe dine gamle jeans om til et par fede shorts. Du kan også købe forskellige badgets, som vi syr på dine denimvarer for et endnu mere personligt og skræddersyet look.

 

 

Her er der plads til alle

Hos os findes der ikke en typisk kunde – vi rammer nemlig utrolig bredt. Vores kunder spænder fra teenagepigerne, der vil have 90’er inspirerede jeans og t-shirts med stort logo, til den ældre herre, der har gået i 501 hele sit liv, og som bare skal ind og købe et par nye. Hos Levi’s i Lyngby Storcenter er der også plads til dig, og du kan være sikker på, at vi nok skal hjælpe dig med at finde lige præcis dét, du står og mangler i garderoben. Hos os er der gang i den – vi har høj musik, godt humør og en masse smilende kolleger, der hellere end gerne vil gøre din butiksoplevelse helt speciel.

 

Et historisk par jeans: 501-modellen

Levi’s står for klassisk, amerikansk stil og effortless coolness. Vores jeans er nogle af de mest genkendelige stykker tøj i verden, og det skyldes alt sammen vores historiske 501-jeans. Vores 501’ere blev skabt tilbage i 1873, hvor minearbejderne i Californien havde brug for et par slidstærke arbejdsbukser. I 30’erne var det de amerikanske cowboys, som var de seje drenge, og dem som brugte vores jeans. Vores 501’ere gik fra at være et par praktiske bukser til at være lig med god stil. Senere kom kvinderne med på bølgen, og bikerne fik også øjnene op for de holdbare bukser, der kunne modstå vind og vejr.

Vores 501’ere har altid været og vil altid være nogle af verdens mest holdbare jeans. Den solide kvalitet er det, der kendetegner Levi’s, og som gør, at vores jeans vil være dine favoritter år efter år. Vi har også et par solide og cool jeans til dig. Kom ind i butikken og oplev stemningen, kvaliteten og vores coolness. YOU WEAR JEANS. YOU LIVE IN LEVI’S®

Oprettet marts 1, 2018.