Butikkens åbningstider
09. december - 15. december 2024
Mandag
10:00-19:00
Tirsdag
10:00-19:00
Onsdag
10:00-19:00
Torsdag
10:00-19:00
Fredag
10:00-20:00
Lørdag
10:00-20:00
Søndag
10:00-20:00
SV. Michelsen CHOKOLADE i Lyngby Storcenter
Ved Lille Torv på stueplan finder du Sv. Michelsen, som producerer og sælger håndlavet chokolade af de bedste råvarer og har gjort det siden 1933. Hos Sv. Michelsen i Lyngby Storcenter finder du den dejligste chokolade, du kan ønske dig, og vi er altid klar til at hjælpe dig med at finde det helt rigtige til dig. Hos os får du altid imødekommende og venlig betjening samt kvalificeret og god rådgivning, hvis nu du skulle være i tvivl om, hvad du skal have med dig fra vores chokoladebutik.
Hos Sv. Michelsen Chokolade i Lyngby Storcenter er hænderne det vigtigste værktøj, når al chokoladen bliver lavet fra bunden. Hos os er råvarerne i højsædet – og har altid været det. Vi er en traditionsbunden chokoladeproducent, som ikke går på kompromis med kvalitet og smag – og du skal som kunde gå herfra med et smil på læben og lysten til at komme igen.
Som Danmarks første og eneste chokoladeproducent er det vigtigt at føre an og tage ansvar. Siden virksomhedens spæde start i 1933 har vi taget stilling til og ansvar for hver enkelt råvare, vi anvender. Al vores chokolade handles under det internationale Fairtrade Kakaoprogram, hvilket betyder, at vi støtter kakaobønderne, der dyrker de kakaobønner, som vi bruger i produktionen. Vi tager altså ansvar overfor de mennesker, der dyrker vores råvarer, og vi tager ansvar for den påvirkning, varerne har på miljøet.
Toneangivende chocolatier
Sv. Michelsen Chokolade fik lagt sin første grundsten tilbage i 1931, hvor grundlægger Svend Erik tager sin konditoruddannelse. To år efter åbner han dørene for første gang på Østerbro. For Svend Erik har kvalitet altid haft førsteprioritet, og han har derfor også været en toneangivende chocolatier inden for branchen. Hans øje for detaljer, ansvarlighed og selvfølgelig velsmag har været med til at give hele Sv. Michelsen Chokolade titlen som ”Leverandør til Det Kongelige Danske Hof”, som vi fik tilbage i 1992.
Hos Sv. Michelsen Chokolade i Lyngby Storcenter fortsætter vi den stolte tradition, og vi sigter selvfølgelig efter samme høje kvalitet, som Svend Erik altid har stået på mål for. Hos os finder du et stort udvalg af lækre chokoladeprodukter, bl.a. flødeboller, drageer, overtrukket chokolade, støbt chokolade og selvfølgelig gaveæsker til enhver lejlighed. Vi har i butikken også mulighed for at lave softice, hvis familien trænger til en lille nedkøling under shoppeturen.
Kakaobønnens vej til lækker kvalitetschokolade
Sv. Michelsen Chokolades ansvarlighed overfor kakaobønderne sikrer fuld gennemsigtighed, når det kommer til kakaobønnens vej fra frugt til den chokolade, du køber i butikken. Processen starter med, at kakaofrugten høstes, og frugtkødet fjernes fra bønnerne. De bliver derefter fermenteret og tørret i solen, så de er klar til ristning og afskalning. Det er i ristningen, at bønnerne bliver til det, vi også kender som kakaonibs, og for at fremhæve smag og duft foregår denne på forskellige grader. Kakaonibsene formales og blandes med sukker og evt. mælkepulver tilføjes, alt afhængigt af hvilken type chokolade man ønsker. Derefter valses kakaomassen, så chokoladen bliver blød – herefter bliver kakaomassen varmet op og iltet, så syren fjernes, og chokoladen i stedet får en blød og rund smag. Når denne proces er færdig, er chokoladen klar til videreforarbejdning på fabrikken i København.