The Ritual of Jing Calming Treat skummende kropsgel, 50 ml, bodycreme 70 ml, sleep tørolie, 50 ml, pude og kropsmist, 20 m, 170,- Rituals
Skønhedsprodukter på budget
Februar 2022
Hvis man har et forholdsvis lille beauty-budget, eller hvis du er
studerende, behøver man alligevel ikke snyde sig selv for lækre skønhedsprodukter,
der forhøjer livskvaliteten. Regelmæssig
selvforkælelse bør nemlig være alle forundt, og der er rigeligt
med fine, budgetvenlige beautyprodukter på markedet, der får
dig til at føle dig som den rigeste i verden.
Æske med masser af selvforkælelse
Dette lækre sæt indeholder en masse lækre sager, der sætter selvforkælelse på dagsordenen. Endda til fornuftige penge. Her får du både deres geniale badeskum (som også kan bruges som shaving gel), en bodycreme, en tørolie og en pude-mist. Så kan du komme helt ned i gear og nyde den dejlige duft og følelse af luksus, endda på budget.
Multibalsam til den sprukne hud
Fortune Balms Rescue Balm læbepomade, 8 gr, 80,- Rituals
Der er intet, der skriger velpleje mere end bløde hænder og velfugtede læber. Hænder og læber er trods alt dét, man ubevidst først lægger mærke til hos andre mennesker. Denne balsam er din helt store redning. Kærkomment i kulden og efter en lang periode med et stort forbrug af håndsprit. Giv læber og knoer en gavmild omgang inden sengetid, og vågn op med bløde hænder og læber uden sprækker.
Den smukkeste nude neglelak
Neglelakken fra NAIL KIND er foruden at være vegansk og med 85% plantebaserede ingredienser, tilmed også holdbar og har en god, bred børste. Ikke nok med det, så er dette også den perfekte nude nuance, der giver alle hudfarver et velplejet look og elegante, visuelt lange fingre. Husk at file neglene og rense dem – ingen neglelak er elegant med snavs under.
Mild ansigtssvamp til nænsom rens
Puca Pure & Care konjacsvamp til ansigt, pr. stk 29,- Normal
En konjac sponge er god til at rense huden med i badet, på en mild og overflade-eksfolierende måde. Du skal ikke presse særlig hårdt for at få fuld effekt. Døde hudceller børstes nænsomt væk, så huden er klar til at suge alle de lækre produkter til sig efterfølgende. Mere glød og en blødere hud garanteres, så denne her er en ægte livsnyder værdig.
Fransk kultklassiker til enhver hudtype
Embryolisse Lait Creme Concentre Fugtighedscreme, 75 ml, 189,95 Matas
“DENNE FRANSKE, BUDGET-VENLIGE APOTEKER-KULTCREME ER EFTERHÅNDEN EN KLASSIKER”
Denne franske, budgetvenlige apoteker-kultcreme, er efterhånden en klassiker. Den har reddet mange modellers hud til modeuger rundt om i verden, mellem shows. Med en genial ingrediensliste, der tæller masser af fedtsyrer, vitaminer og essentielle næringsstoffer, er denne creme både den perfekte fugtighedscreme, det perfekte grundlag for makeup, fugtmaske, barberingscreme, aftersun eller håndcreme. Den kan også blandes op med lidt løs pudder-highlighter for den perfekte, flydende highlighter. Kan også bruges sparsomt i tørre hårspidser, og er tilmed også velegnet til både teenageren og manden.