Summerbird

Summerbird i Lyngby Storcenter

På stueplan overfor Neye finder du Summerbird Organic, hvor vi forhandler lækker kvalitetschokolade, der produceres i Danmark. Hos os får du den bedste chokolade i verden, og vores kompromisløse tilgang til alle punkter i vores produktion af vores lækre produkter gør, at når du først har smagt et stykke chokolade fra Summerbird, så kan du aldrig spise andet – så god er smagen.

Innovative smagskombinationer i al vores chokolade

Summerbird i Lyngby Storcenter er stedet, du skal gå hen, når du skal have en smagsoplevelse udover det sædvanlige. Vi er alle drevet af omhu, smagskombinationer og dedikation i jagten på det ultimative, og derfor kan du være sikker på, at du aldrig kommer til at fortryde en bid af vores produkter. Vi står klar i butikken til at hjælpe dig med råd og vejledning, og vi fortæller hellere end gerne om, hvordan og hvor vores produkter produceres samt af hvilke råvarer. Alle vores produkter er 100 % økologiske, fordi vi kun vil servere det bedste for vores kunder. Vi bruger udelukkende naturens fineste råvarer, så vi er sikre på, at smagen er helt i top.

Hos Summerbird Organic i Lyngby Storcenter finder du en masse chokolade i kategorierne gaveæsker, flødeboller, mandler og nødder, chokoladebarer, specialiteter og selvfølgelig vores populære julekalender. Under specialiteter forhandler vi bl.a. chokoladecreme, vores kvalitetsmarcipan, nougat, vores mousserende vin Sparkling Summerbird og Petit Fours i løssalg. Vi forhandler selvfølgelig også vores unikke og revolutionerende, nordiske chokolade Amber, som er sit eget helt unikke smagsunivers. Her finder du både nuancer af sødme, frugtnoter, let bitterhed og en lækker cremet konsistens. Vores Amber chokolade er helt udenfor kategori, og den er inspireret af naturen.

 

Kvalitetsmarcipan i kvalitetschokolade

Summerbird Organic blev grundlagt i 1986, da familien Grønlykke skal udvikle en småkage til en amerikansk forretningsforbindelse. Småkagen skal baseres på marcipan og være af god kvalitet – problemet er bare, at der ikke findes kvalitetsmarcipan på daværende tidspunkt. Efter familien har udviklet deres helt egen kvalitetsmarcipan, finder de ud af, at så lækker en marcipan ikke skal gemmes væk i en småkagedej, men derimod i lækker chokolade. Problemet her var bare, at der heller ikke fandtes kvalitetschokolade på daværende tidspunkt, så også her måtte familien Grønlykke gå til tegnebrættet og udvikle deres egen.

Familien brugte spanske Valenciamandler til det vi i dag kender som kvalitetsmarcipanen brugte de spanske Valenciamandler, og til chokoladen gik de sammen med den franske, familieejede virksomhed Valrhona, der producerer verdens fineste råchokolade. Chokoladestykkerne blev pakket ind i æstetisk og minimalistisk emballage, som er symbolet på, at hos os er det smagen, der er det primære fokus og dét, som du skal huske vores chokolade for.

 

Gastronomiske pionerer

Familien Grønlykke er ikke ukendte, når det kommer til madoplevelser udover det sædvanlige. Faktisk er Familien Grønlykke gastronomiske pionerer, og det var dem, der fik den første Michelin-stjerne til Danmark. Familien Grønlykke har udover Summerbird Organic også grundlagt Løgismose, Falsted Kro på Sydfyn og Kong Hans’ Kælder i København.

 

Find parkering i Lyngby Storcenter her.

Oprettet september 5, 2016.