Herlig hvid gløgg
Den hvide gløgg serveres i glas, så I kan nyde den gyldne farve. Pynt gerne med et par kumquats i skiver, en halv vaniljestang og evt. et par citronskiver. Skål! Gløgg går aldrig af mode.
Ingredienser:
- 2 friske kumquats (miniappelsiner)
- 1 frisk økologisk citron (ikke overfladebehandlet)
- ½ tsk frisk ingefær (revet)
- 1 kanelstang
- 1 vaniljestang
- 3 dl sukker
- 2 dl vand
- 2 dl hvid portvin
- 2 flasker hvidvin
- 2 dl snaps
Sådan gør du:
Kom ingredienserne i en mindre gryde på følgende måde:
- Kumquat skæres i skiver.
- Skal, revet af hele citronen.
- Saft presset af hele citronen.
- Ingefærstykket revet på råkostjern (svarende til ½ tsk).
- Kanelstangen og vaniljestang, der halveres på langs (skrab også kornene ud og kom dem i gryden).
- Sukker og vand.
- Bring lagen i kog og lad den simre under låg i ca. en halv time.
- Du har nu en hvid gløggessens, der vil få hele huset at dufte lifligt og krydret af jul.
- Si essensen gennem en sigte (eller et klæde), hvis du vil have den helt klar).
- Tilsæt portvin, hvidvin og snaps (mængden på det sidstnævnte kan du jo selv justere) og varm op under omrøring. Husk, gløgg må aldrig koge!
Den hvide gløgg serveres i glas, så I kan nyde den gyldne farve. Pynt gerne med et par kumquats i skiver, en halv vaniljestang og evt. et par citronskiver.
Skål!
Gløgg går aldrig af mode.
Vi tager forbehold for udgåede eller udsolgte varer.