Læsetid – 4 minutter
EFTERÅRSTØJ:
GODE FUND TIL
UDENDØRS
September 2022
Nyt efterårstøj byder selvsagt på nyt overtøj. Når kulden melder sin ankomst, er det dejligt at være på forkant, for lige pludselig er alt det pæne overtøj revet ned af hylderne. Og så er det ærgerligt at være nødsaget til at hoppe i sin gamle, nussede efterårsfrakke, som har alt for mange år på bagen. Vi kommer her med en masse bud på fint overtøj til efteråret.
Efterårstøj, der luner i den køligere sæson
Når sensommeren er slut, skal vi igen til at trække i det varmere efterårstøj. Vinden kan være kold, og det er vigtigt at kropstemperaturen forbliver den samme. Hvis kroppen er kold, nedsættes ens immunforsvar, og virus kan nemmere gribe fat i cellerne. Derfor er det en god idé både med høje kraver, lukkede revers, lange længder, der går til under bagdelen samt vindtætte materialer. Igen i år er de neutrale farver trendy, heriblandt sort, grå, mørkegrøn og brune og brændte nuancer. Tern er også en af efterårstøjets store fællesnævnere - og det gælder, uanset om det er overtøj eller bluser, sweatre eller bukser. Hvis du vil se yderligere trends til efteråret 2022, kan du kaste et blik på denne artikel. Alle items kan findes i Lyngby Storcenter, hvor vores kompetente og venlige personale står klar til at give god rådgivning og stylingtips.