Beskyt dine børn med solcreme og UV-tøj
Det er vigtigt, at beskytte sine børn med solcreme og tøj, lige så snart solen skinner. Børn op til ti-års alderen har nemlig en mere sart og en tyndere hud, end vi andre. Og især helt lyse børn, med blond hår og blå øjne, tåler dårligt solens stråler. Den bedst mulige solbeskyttelse til børn, fås som tøj, beregnet til solrige stranddage. Nogle af de nye dragter indeholder decideret UV-afvisende stoffer, som er ekstra gode, når man gerne vil undgå solens skade stråler på sine små poder.
Solcreme til børn og sensitive hudtyper
Den bedste solcreme til børn, har høj SPF, fedter ikke, og er parfumefri. Vi skal nemlig for så vidt muligt helst undgå at udsætte vores børn for parfume, da man ellers kan risikere at de udvikler allergi. Nogle brands har sprays, der ligefrem er sjove for børn at putte på selv. Husk, at det handler om at gøre påføringsritualet til en leg, så det forbindes med noget positivt - giv evt. dit lille barn en æske rosiner eller en lille bog at kigge i, mens indsmøringen foregår. Vi har samlet et lille udvalg af gode solcremer til børn i en lille film herunder - solcremer, som voksne med sarte hudtyper, i princippet også kan bruge. Husk at solcremer med fysiske filtre indeholder titaniumoxid, og ofte kan gøre huden hvid - knap så klædeligt for voksne, skulle vi hilse og sige.
Bedste solcreme til børn
Den bedste solcreme til børn har som sagt en rigtig høj faktor - gerne SPF 30-SPF 50 - og gerne meget af den. Jo mere beskyttelse, jo bedre. I børneårene kan man i mange tilfælde forhindre hudkræft i de senere leveår, så det er dumt, ikke at passe på, allerede fra den spæde alder. Brug altid en håndfuld solcreme til én krop - det er er godt huskeråd til voksne. Men også når det er til et barn - der skal det blot være i forhold til deres egen, lille barnehånd.
“BRUG ALTID EN HÅNDFULD
SOLCREME TIL ÉN KROP”