Støt brysterne til Lyserød Lørdag og vær med i kampen mod brystkræft
Kom med til Lyserød Lørdag i Lyngby Storcenter lørdag den 4. oktober, hvor vi fylder centret med aktiviteter for at samle penge ind til kampen mod brystkræft.
På dagen, lørdag den 4. oktober, donerer Lyngby Storcenter 1 kr. pr. besøgende til Kræftens Bekæmpelse. Det betyder, at du støtter formålet helt automatisk, bare ved at komme forbi.
Men der er også mange lyserøde initiativer, hvor du kan bidrage endnu mere:
🩷 Ansigtsmaling kl. 11-15
Børnene kan få ansigtsmaling ved pladsen ude foran Panduro i flotte lyserøde (og andre) farver. Det kræver blot en donation på min. 20 kr., som indbetales via MobilePay til Lyserød Lørdag. Hele beløbet går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.
🩷 Ballondyr kl. 11-14
Få lavet et flot ballondyr ved Store Torv og vis, at du støtter kampen mod brystkræft. Det kræver blot en donation på min. 20 kr., som indbetales via MobilePay til Lyserød Lørdag. Hele beløbet går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.
🩷 Tombola og lykkehjul kl. 10-14
Prøv lykken i tombolaen eller på lykkehjulet ved Store Torv, som afholdes i samarbejde med Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling Lyngby-Taarbæk. Der er masser af flotte præmier på spil, doneret af forretningslivet i Lyngby og Lyngby Storcenters butikker.
🩷 Spring en ballon i Boutique D’or
Støt med 100 kr. og spring en ballon i Boutique D’or. Inden i ballonerne gemmer der sig gavekort, smykker og ure fra eksklusive brands som Ole Lynggaard, Georg Jensen, Seiko, Sistie, Izabel Camille og mange flere. Bemærk: Der er et begrænset antal balloner.
🩷 Lyserøde butikker
Butikkerne i Lyngby viser deres opbakning til Lyserød Lørdag ved at pynte op med lyserøde elementer og produkter.
👉 Du kan allerede nu støtte med et valgfrit beløb på MobilePay: 131653
Alle bidrag går til forskning, patientstøtte og forebyggelse af brystkræft.
Vi glæder os til at se dig og sammen støtte den vigtige sag!