Et program fyldt med aktiviteter i Kgs. Lyngby
Så er det ved at være tid til den årlige og tilbagevendende byfest, Liv i Lyngby, som løber af stablen den 5. og 6. september. Byfesten bliver i år afholdt i et mere fokuseret koncept, men stadigvæk med masser af liv og glade dage både fredag og lørdag.
Fredag den 5. september: aften arrangement
Fredag aften starter byfesten klokken 17.00, hvor der vil være sent åbent i udvalgte butikker i byen (til klokken 20), der vil være fredagsbar-stemning i Hovedgaden, vinrute, dj, underholdning, mad og god stemning. For festglade mennesker, som ikke er færdige klokken 20, fortsætter festen et nyt sted i byen (mere info følger).
Lørdag den 6. september: er for hele familien til Liv i Lyngby
Lørdag starter med fælles morgenmad i Hovedgaden fra klokken 8.00 for alle morgenfriske – derefter vil der være boder i Hovedgaden, sjov for store og små, biludstilling, politisk torv, musik og meget mere.
Det endelige program er under udarbejdelse, så følg endelig med her:
VisitLyngby
Hvem står bag Liv i Lyngby
Det er Handelsforeningen Kongens Lyngby, der står bag Liv i Lyngby. Handelsforeningen er en forening, drevet af en frivillig bestyrelse med repræsentanter fra byens butikker heriblandt Lyngby Storcenter og erhverv, der arbejder for skabe gode rammer for detailhandlen i byen. Vores medlemmer er både butikkerne i byen, men vi har også større virksomheder, erhverv og turismevirksomheder som medlemmer.
Vi er stolte af at være en del af Liv i Lyngby i samarbejde med Handelsforeningen i Kgs. Lyngby.
Vi glæder os til at se jer til en festelig dag!