Eventet er afholdt
Klik på linket nedenfor, for at se alle vores kommende events.
Se eventkalender her
Kom på rundvisning med stadsarkivar Mette Henriksen
Tag med os på en byvandring om historien om Lyngby Storcenter og handelslivet i Lyngby 🤓
Tirsdag d. 3. oktober fra kl. 16-17 kan du komme med på en byvandring med Mette Henriksen, stadsarkivar i Lyngby-Taarbæk Kommune, som levende vil fortælle om historien bag Lyngby Storcenter og handelslivet i Lyngby centrum.
En smagsprøve på, hvad du kan se frem til at høre om:
Lyngby Hovedgade opstod som handelsgade, efter at Kongevejen fra København til Frederiksborg Slot i Nordsjælland blev åbnet for alle i 1767.
Håndværkere begyndte at opføre byhuse med værksteder langs vejen, og der blev bygget små butikker i løbet af 1800-tallet. Fra 1860’erne blev der bygget nye, større og flottere huse, og fra 1880’erne kom der store butiksvinduer i Lyngby Hovedgade.
Foruden de mange specialbutikker på Lyngby Hovedgade åbnede Magasin i 1960 et stormagasin, og i 1973 åbnede Lyngby Storcenter. Det var med til at understrege Lyngbys position som regionalt handelscenter for det nordkøbenhavnske område. En position som hovedgaden og storcentret har kunnet fastholde frem til i dag.
Praktisk information:
Tidspunkt: Tirsdag d. 3. oktober kl. 16-17
Mødested: Foran 50-års jubilæumsudstillingen ved Store Torv i Lyngby Storcenter
Pris: Gratis, men du skal booke plads via linket