Eventet er afholdt, men klik på linket nedenfor, for at se kommende events
Se eventkalender her →Tag med på en byvandring
Tre tværfaglige teams har siden efteråret 2021 arbejdet med hver deres forslag til en plan for byudviklingen i Kongens Lyngby Centrum. De tre forslag giver spændende bud på, hvordan byen kan komme til at se ud i 2030 med f.eks. nye byrum, bygninger, gangforbindelser osv.
Team SLA blev den 28. marts kåret som vinderen blandt de tre teams. Men det er dog først til sommer, at Kommunalbestyrelsen tager stilling til, hvad der skal arbejdes videre med. Indtil da er der flere muligheder for at opleve Fremtidens Kongens Lyngby tæt på og give sin mening til kende om forslagene.
Tag med på en byvandring og se nærmere på nogle af de områder, som de tre teams har tegnet på i løbet af vinteren 2021-2022.
Turen starter på udstillingen i Lyngby Storcenter og begiver sig herefter ud i byen, hvor man skal se forskellige byrum og slutter igen i Lyngby Storcenter. Byvandringen foregår den 20. april. Det er gratis at deltage, men der kræves tilmelding på forhånd.
Tilmeld dig gratis her: https://www.ltk.dk/erhverv/by-og-erhvervsudvikling/fremtidens-kongens-lyngby-centrum
Du kan også opleve de tre forslag til en byudviklingsplan på en udstilling i Lyngby Storcenter frem til den 28. april 2022. Du finder udstillingen ved indgang A (Klampenborgvej ved Apotektet).
Du kan også se de tre forslag digitalt og give din feedback til kommunen på en digital opslagstavle, som er åbent indtil 28. april.
Læs mere her: https://www.thinglink.com/scene/1546099858685820930