Madoplevelser

Måske verdens bedste påskeæg

Skylder du et påskeæg i år? Vi har udvalgt en række gode påskehistorier, som egner sig perfekt til at blive genfortalt, når du forærer påskeægget.

Køber du et Fabergé-æg fra Sv. Michelsen, får du mere end bare et påskeæg. Du får også en god historie. De smukke fabergé-æg er hver især metalkopier af de originale verdensberømte kunstværker. I gamle dage lå der en overraskelse inde i æggene. I dag er overraskelsen byttet ud med håndlavede fyldte chokolade-æg fra Sv. Michelsen. Men historien om hvorfor æggene er blevet lavet, er stadig bevaret. Find din yndlingshistorie her.

Af Lyngby Storcenter, marts 2018

Årets Fabergéæg
Ægget var en gave fra Tsar Nikolai d. II til hans mor Maria Feodorovna. Det er et af de ypperste æg fra Fabergés værksteder. Via et håndtag udfoldes en miniature sø af akvamarin med en svane af guld. Ægget kan trækkes op, og svanen svømmer frem for at sprede sine vinger af separate fjer. Svanen bevæger sine guldfødder og løfter stolt hals og hovede.

 

Indeholder 4 stk. håndlavede fyldte æg lavet på fairtrade chokolade, 150 kr.
Sv. Michelsen

Navnet på et skib
I perioden 1890-91 sendte Tsar Alexander III to af sine sønner Nikolai og Georg, på en rejse til Østen med den russiske krydser “Mindet om Azov”. Krydseren var opkaldt efter et krigsskib, der i 1827 kæmpede i slaget om Navarino. Ægget blev fremstillet for at fejre de to sønners færd og blev leveret, mens de stadig var til søs.

Indeholder 3 stk. håndlavede fyldte æg lavet på fairtrade chokolade, 120 kr.
Sv. Michelsen

Et palads værdigt
Det Kejserlige Kamé-æg er inspireret af loftsmalerierne i Anichkov Paladset, der var Tsarina Alexandra Fedorovnas yndlingspalads. Overraskelsen er desværre gået tabt, og vi kender kun til den gennem et enkelt brev. Her beskrives overraskelsen som en model af Tsarina Katharina, der bæres frem i en bærestol.

Indeholder 3 stk. håndlavede fyldte æg lavet på fairtrade chokolade, 120 kr.
Sv. Michelsen

En historie fra 1. verdenskrig
I 1. verdenskrig var tsarinaen og prinsesserne aktive i Røde Kors som sygeplejersker på forskellige hospitaler. Det var derfor temaet på ægget, som Tsar Nicholas d. II gav til sin kone Alexandra Feodorovna. Det er dækket af hvid emalje og prydet med et bånd af tekst fra den Slaviske Kirke samt et rødt kors med årstallet 1914.

Indeholder 3 stk. håndlavede fyldte æg lavet på fairtrade chokolade, 120 kr.
Sv. Michelsen

Et kærlighedsæg
Tsar Nicolai d. II og Tsarina Alexandra Fedorovna blev kronet den 9. maj 1896. Året efter skænkede tsaren sin hustru et ekstraordinært smukt æg, der skulle gengive kroningsceremoniens storslåethed. Som overraskelse havde Fabergé kreeret en model af den karet, Alexandra Fedorovna kørte i til kroningen.

Indeholder 3 stk. håndlavede fyldte æg lavet på fairtrade chokolade, 120 kr.
Sv. Michelsen

Appelsin – eller laurbærtræ?
I mange år blev dette æg af kunsthistorikere kaldt for appelsintræet, men i dag ved vi fra brevveksling mellem Tsarina Alexandra og hendes søster, at træet i virkeligheden forestiller et laurbærtræ. I toppen af det originale æg finder man en lille luge, der skjuler en miniaturemodel af en sangfugl.

Indeholder 3 stk. håndlavede fyldte æg lavet på fairtrade chokolade, 120 kr.
Sv. Michelsen

Få mere inspiration
Nyhed

Nyt forårsmagasin ude nu!