Læsetid – 5 minutter
SMAG PÅ SOMMEREN I
LYNGBY STORCENTER
JUNI 2025
Når sulten melder sig i sommervarmen, er der masser af
lækre smagsoplevelser i Lyngby Storcenter. Uanset om du
føler for en overdådig brunch, en let frokost eller en lille sommerdelikatesse,
har vi noget for enhver smag. Kom forbi, sæt
dig til rette og lad dig forkæle med gode smagsoplevelser
næste gang, du besøger os – her får du en forsmag.

Mad & Kaffe
Man siger, at dagens første måltid er det vigtigste – så hvorfor ikke starte med en prisvindende brunch? Mad & Kaffe er efterhånden blevet et go-to-sted for morgenmadshungrende københavnere og nordsjællændere. Med god grund. For menuen byder på et overflødighedshorn af små lækkerier – og det bedste er, at du kan sammensætte din servering, så du får præcis det, du bedst kan lide. Vælg mellem alt fra surdejsbrød med pisket smør og modnet havarti til øko-røræg og røget lakserillette. Og hvad med en chiamisu til at slutte af på? Det er ikke svært at finde noget lækkert hos Mad og Kaffe – det sværeste er at vælge.

Parma & Pasta
Du behøver ikke rejse sydpå til sommer, for at få en bid af Italien. Hos Parma & Pasta er der frisklavet pasta på menuen – så frisk, at du kan se på, mens kokken forbereder og tilbereder den for dig. Menukortet byder på alt fra fyldte ravioli til pasta med salsiccia eller hjemmelavet pesto. Få retten serveret med et glas sprudlende Lambrusco, hvis du har brug for nedkøling i sommervarmen. Har du mere lyst til en let frokost, kan vi anbefale at sætte tænderne i en Parma Sandwich med frisk ost, saltet parmaskinke og salat i sprødt hjemmebagt brød.
Tip: Vil du nyde maden under åben himmel? Intet problem – Parma og Pasta tilbyder take-away, så du kan tage smagen af Italien med overalt.
Joe & The Juice
Når sommervarmen rammer, er der intet som en friskpresset juice. Hos Joe & The Juice er de verdensmestre i at presse sådan en. Prøv den populære Go Away Doc, der smager af saftige gulerødder og søde æbler med et strejf af krydret ingefær. Listen af lækre juices er lang, og trænger du til et lille energiboost, kan du få en vitaminspækket shake. Har den lille sult meldt sig, må du heller ikke snyde dig selv for en sprød sandwich. Vælg mellem alt fra en cremet Tunacado til en saftig Serano – og tag hele menuen med som take-away, og nyd den i solen.

Stensgaard Ost & Delikatesser
Er du en vaskeægte oste-elsker? Eller sulten efter charcuteri og chutney? Så er Stensgaard Ost & Delikatesser et besøg værd. Med mere end 300 oste og et stort udvalg af kvalitetsdelikatesser, er der noget for enhver smag. Steensgaard producerer selv kød og pølser på deres økologiske gård på Sydfyn – altid med omtanke for hele processen fra mark til butik. De gode råvarer kommer for alvor til sin ret i de frisklavede italienske sandwiches og panini, som vi kan anbefale til frokost. Skal du stå for en nem og lækker aftensmad, kan du også tage en tapas med to-go – eller sammensætte din egen fra bunden.
Tip: Vil du forkæle dig selv eller en anden oste-entusiast? Steensgaard tilbyder lækre oste og delikatesser på abonnement, leveret direkte til din hoveddør hver fredag.