FORÅRSMODEN 2022 - SE DEN HER
Forårsmoden indeholder masser af farver, friske prints og sporty referencer - både når det kommer til mænd og til kvinder, er der nærmest ingen regler. Så længe man føler sig godt tilpas kan man kombinere de stærke farver og prints med mere rolige farver og materialer, som man har lyst. For eksempel kan man snildt hoppe i en mønstret suit, og sætte det sammen med en mere rolig, beige t-shirt og brune loafers. I vores modeserie kan du læse om de nyeste tendenser i 2022 indenfor forårets herremode. Og der er masser inspiration at hente for kvinder også.
Type 1: Den modige
Den modige mand tør godt iklæde sig forårets skrappe farver, og er ikke bleg for at hoppe ud i nyt mode-farvand. Du kan tage en farverig og sommerlig bøllehat på, en blomstret skjortebluse eller et par brede denimbukser. Pift outfittet yderligere op, med lækre accessories - fx. et bælte, et par prikkede sokker eller en mere farverig version af de klassiske sneakers.
Stussy bøllehat, 500,- Quint. Guldkæde, 300,- Quint. T-shirt, 150,- Jack and Jones. Bluse, 1.300,- Gant. Market bukser, 800,- Quint. Sneakers, 800,- Quint.
Type 2: Den casual
Hvis du og din mand er de mere afslappede typer, er der også rig mulighed for at være med på den casual mode og stadig være trendy. En trenchcoat i et let materiale, en løs, åben skjorte eller måske nogle luksuriøse slippers, der er lige til at hoppe i? En lang, mønstret skjorte er også en nem måde at få den casual forårsstil ind i din garderobe. Den er behagelig i forårsvarmen, nydelig til arbejdsuniformen og passer til det meste. Vælg et fint forårsprint - så er du i den grad med på forårsmoden.
Oliver Peoples solbriller, 2.710,- Thiele. Les Deux skjorte, 1.199,- Ginsborg. Ralph Lauren hættebluse, 1.299,- Ginsborg. Les Deux t-shirt, 399,- Ginsborg.
Type 3: Den klassiske
Den klassiske stil kalder straks på de afdæmpede basis farver og det mere velkendte snit. Her har du sikkert en masse gode, hvide skjorter i din garderobe allerede, som du ved fungerer for dig. I denne sæson kan du med fordel hoppe i de lidt kortere habitbukser, så der kommer kig til anklerne og til et par strappy, nude sandaler. Husk at påføre en fin neglelak, så du ser velplejet ud. Tag et par enkle, store guldøreringe på, og med det samme er looket gjort mere eksklusivt.
Boss blazer, 2.299,- Ginsborg. NN07 vest, 799,- Ginsborg. Strik, 179,- H&M. Les Deux bukser, 799,- Ginsborg. Hyttesko, 349,- H&M.