Nytårslooket til ham
Findes der noget bedre tidspunkt til at dresse op end nytårsaften? Næppe. Og med årets allersidste og største fest lige om hjørnet, er det dermed blevet tid til den ultimative guide til den velklædte nytårs-mand. Og vi er med på, at det fulde skrud med laksko, butterfly og smoking ikke er for alle og enhver (eller enhver type fest), men der er altså bare noget over en velklædt mand – uanset om det er med silkeklud i lommen eller velourblazer til de skinny jeans.
Okay, tænker du, men hvad skal jeg så vælge? Og hvordan skal jeg sammensætte det, så det bliver lige præcis mit look?
Blazeren
Lad os starte fra toppen med blazeren – også kendt som det komplet uundværlige item, når du skal dresse op. Det fulde jakkesæt giver naturligvis det allerskarpeste 007-look perfekt til cocktail hour, men, bevares, en blazer i sig selv kan også få det bedste frem i dig og dine brede skuldre. En enkel og sort udgave går aldrig af mode, men nytår er ikke årets fest for ingenting, så vov dig ud i et eksklusivt look med velour og silkerevers, og dress det ned med for eksempel sorte jeans og T-shirt eller skjorte, eller dress det op med en spraglet skjorte med dertil matchende bukser. Du kan også gå all in på det funky look og hoppe i en guld-blazer. Tilsæt da en sort skjorte, sorte bukser og en vodka-martini – shaken, not stirred.
Hugo Velour blazer
Lindbergh Blazer i guld
Sand blazer
Skoene
Når du har styr på blazer, skjorte og buks, er det tid til at give fodtøjet lidt ekstra opmærksomhed. For helt ærligt, når du har brugt så lang tid på at finde det perfekte look, hvorfor så ødelægge det med et par slidte sko eller udtrådte sneakers? Gennemfør dit klassiske look med sorte snøresko i læder (med eller uden farverige sokker), giv din blazer-skinny-jeans-kombination endnu mere rocket kant med er par skinnende chelsea-støvler eller gør dit look lidt mere preppy med et par spidse herresko med bæltespænder – du ved, James Bond, bare italian style.
Ecco sko
Odiin støvle
Ecco sko
Dine accessories
Okay så. Jakkesættet hænger nu klar i skabet, skoene er nypudsede, og skjorten er strøget helt sprød, men det er som om, der stadig mangler et eller andet.
Hvis du virkelig vil gøre et indtryk på resten af selskabet med dit nytårslook, er der ret mange ekstra point at hente i et par velvalgte accessories. En butterfly eller et slips kan løfte enhver skjorte fra ’basic’ til ’glamour’ på et splitsekund, uanset om du kører sort eller vilde farver. Og til dig, der bruger kontaktlinser, så find for en gangs skyld brillerne frem, for intet understreger et ansigt som et par markante briller. Men husk lige beskyttelsesbrillerne alligevel, ikke?
Butterfly i velour
Briller (basis med enkeltstyrkeglas)
Vi tager forbehold for udgåede eller udsolgte varer eller butikker, der ikke længere er en del af Lyngby Storcenter.