Læsetid – 22 minutter
I 2024 er kvinder
DIREKTØRER, MUSIKERE, IVÆRKSÆTTERE
OG ELITEATLETER. HELDIGVIS.
MAJ 2024
I sommerens kampagne portrætterer vi facetter
af det moderne kvindeliv, gennem fire passionerede og
inspirerende kvinder, der hver især har valgt fire vidt
forskellige livsveje og karrierer.
Her skal du møde altmuligkvinden Marianna Lubanski,
der både er direktør, investor, mentor og iværksætter,
Benedikte Løje Nielsen, forperson i organisationen
Kvindeøkonomien, sanger og producer Melodi Ghazal,
og Rikke Rønholt, der har en lang karriere
som eliteatlet bag sig.
MARIANNA LUBANSKI
Marianna er 62 år, den ældste af 4 børn og er født og
opvokset i Danmark med en dansk mor og en polsk far.
Hun var den første student i sin familie. I dag har hun to
voksne børn, og et barnebarn og bor ud til havet med sin
mand. Hun har en lang portefølje af arbejde og stillinger
bag sig - bl.a. som leder for det danske innovationscenter
i Silicon Valley, direktør for Science City Lyngby og
for Copenhagen Cleantech Cluster.
En karriere, der var meget lidt planlagt
Mariannas karriererejse startede med en drøm om at blive kunstner. Hun søgte ind på
kunstakademiet i Krakow, hvor hendes far er fra. Hun kom ind, men opdagede hurtigt, at det
ikke var noget for hende: ”Mit drive var - og er - at gøre en forskel for andre. Og det følte jeg
ikke, jeg kunne med kunsten.” Efter nogle års flakken mellem studier landede hun i 1984
på CBS – og her fandt hun sin plads i verden: at gøre en forskel for andre gennem
iværksætteri. ”Ved et tilfælde kom jeg under studiet i kontakt med en iværksætter. Jeg blev
en del af det iværksætterteam og oplevede, hvor fantastisk det er at opbygge en virksomhed
- at se den vokse, at løse alle udfordringer undervejs i medgang og modgang. Det har trukket i
mig lige siden at arbejde med iværksættere. Man bliver klog af at være i nærheden af
driftige folk, og så er der så meget energi i rummet og en tro på,
at vi kan ændre verden til et bedre sted.”
Mariannas karriere har været meget lidt planlagt, men to ting er gået igen: hun har søgt
derhen, hvor hun kunne mærke, at hun kunne gøre en forskel – og hvor hendes
opstartsenergi kunne få frit løb. Det har krævet både mod og knofedt: ”Jeg har ikke haft en
lige karrierevej – jeg har grebet de muligheder, der opstod. Jeg har sagt JA til jobs undervejs,
som jeg typisk ikke anede, hvordan skulle løses – men det var der heller ikke andre, der gjorde!
Så var det på med arbejdstøjet. Du behøver ikke at vide alt på forhånd.
Så længe du er åben og bevarer nysgerrigheden.”
Anni Lu halskæde 500,- Idé nyt. Øreringe, 69,95 H&M. My Essential Wardrobe blazer, 1.300,- Companys. My Essential Wardrobe bukser, 800,- Companys.
#MariannaKenderAlle
Det er først i løbet af de sidste knap 20 år Marianna selv har formuleret fortællingen om sin
karriere som innovativ iværksætter. Da vi spørger ind til hendes spidskompetence, siger hun:
”Helt basalt er min spidskompetence, at jeg kan få noget til at ske. Og det er der flere, der har
opdaget undervejs, som derfor har rakt ud, når der var brug for forandring.” Mariannas
tidligere medarbejdere kaldte hende #MariannaKenderAlle, for hun har aldrig været bange for
at række ud efter andre: ”Min oplevelse har været, at telefonen altid bliver taget i
den anden ende. De fleste vil gerne bruges og bidrage med det, de ved.
”Det er stort,
når jeg mange år
efter et samarbejde får
at vide, at den
indsats jeg lavede,
virkelig gjorde
en forskel for de
involverede.”
Øreringe, recycled steel, 69,95 H&M. Baum und Pferdgarten skjorte, 1.299,- Idé nyt. Ring, recycled steel, 69,95 H&M. Pilgrim halskæde recycled 75 %, 249,- Pi-CPH. Pilgrim ring, 299,- Pi-CPH. Pilgrim ring, 249,- Pi-CPH. Munthe shorts, 1.199,- Idé nyt. Stiletter, 249,- H&M. Carl Hansen & Søn Y-stol CH24, 7.395,- Illums Bolighus.
3 spørgsmål til
Marianna Lubanski:
1.
Hvor finder du din inspiration?
”Min største inspirationskilde har altid været andre mennesker. Derfor er jeg en netværker af
rang. Jeg er nysgerrig og søgende og prøver at sætte mig ind i alverdens teknologier og
forretningsmodeller. Jeg får så meget energi af kloge forskere og iværksættere, der drømmer
om at gøre en markant forskel i verden. Derfor holder jeg mig i nærheden af
universiteternes innovationsmiljøer, hvor der sker mest nyt. Og så læser jeg meget.
Både fag- og skønlitteratur.”
2.
Hvilket råd kunne du godt have brugt, når du ser tilbage?
”Jeg ville ønske, at jeg havde kendt nogen, der kunne have rådgivet mig bedre i forhold til
at investere mine penge. Selv små beløb i en tidlig alder kan blive til rigtig meget med tiden.
Penge som man kan investere i nye idéer og drømme. Det anses som mandigt at investere.
Det var ikke noget kvinder i min generation blev opmuntret til at gøre. Vi er ikke så langt med
ligestillingen dér, så det glæder mig, at der er tiltag på vej i dag. Så håber jeg bare, at de unge
kvinder tager mod til sig og gør det! Der er ingen grund til, at vi skal være fattigere - og jeg
tror ikke på, at kvinder er dummere til penge eller økonomi i det hele taget. Al erfaring viser
jo det modsatte. Vi mangler viden, rollemodeller og mod – måske mest det sidste.
Så piger – det er ok at investere i aktier, i pension, i dig selv!”
3.
Hvilket råd vil du give til andre kvinder,
der ønsker at gå helhjertet efter deres passion eller drøm?
”Tro på det. Du kan godt. Få dig en rigtig god rådgiver med på vejen, eller flere, som du kan
læne dig op ad. En erfaren mentor, der kan guide dig udenom de alt for store og dyre omveje
til dit mål. Der er folk derude, der gerne vil hjælpe dig. Planlæg din opstart så du har så gode
vilkår som muligt fra starten. Hav en lille opsparing eller brug et af de super
programmer man kan søge i dag.”
BENEDIKTE LØJE NIELSEN
30-årige Benedikte har en dyb passion for økonomisk
ligestilling og feminisme. Hun er senior projektleder hos Novo
Nordisk, og forperson i den frivillige interesseorganisation
Kvindeøkonomien, der driver Instagramkontoen
under samme navn.
Benedikte har bl.a. boet 4 år i Bruxelles og finder stor inspiration i at rette blikket ud i verden
for at se, hvordan andre lande gør fremskridt på ligestillingsdagsordnen og på, hvordan
forskellige initiativer passes ind i en dansk kontekst.
Anni Lu halskæde, 1.500,- Idé nyt. Pico halskæde, flad, 300,- PI-CPH. Pilgrim halskæde, clip, 249,- PI-CPH. Anni Lu armbånd, 850,- Idé nyt. Pilgrim armbånd, 399 PI-CPH. Pilgrim armbånd, 179 PI-CPH. Coster Copenhagen vest, 799,- Illums Bolighus. ME365 bukser, 1.899,- Idé nyt. Sofie Schnoor sandaler, 1.199 Illums bolighus.
Bøger fra Bog & Idé:
Den lille guide til investeringer, 129,95. Den lille guide til økonomisk frihed, 129,95. Den lille guide til passiv indkomst, 129,95. Sådan får vi en 4-dages arbejdsuge, 269,95. Pengenes psykologi, 199,-. Rebel, 249,95. Rig far, 299,95. Børshandlerens psykologi, 349,95. Investering, 249,95.
Vil gøre op med tabuet omkring økonomi
Kvindeøkonomien er en frivilligt drevet interesseorganisation, som kæmper for økonomisk
ligestilling mellem kønnene. Organisationen rådgiver politikerne om implementering af de
ligestillingsdirektiver, der kommer fra EU og oplyser desuden om økonomi og ligestilling via
sociale medier: ”Vi arbejder for, at det skal være fedt at tale om økonomi. Det skal være et
naturligt emne at bringe op i samtaler med sine venner og veninder, for gennem oplysning
og samtale kommer man til at stå stærkere. Det er for eksempel svært at vide,
hvad normalen er for løn og pension, hvis man aldrig taler åbent om det.”
Benedikte valgte at blive frivillig i organisationen kort efter endt uddannelse, for hun kunne
pludselig se en ulighed blandt sine mandlige og kvindelige kollegaer, som hun ikke havde
oplevet i sin studietid: ”Det var mine kvindelige kollegaer, som skulle hente, og derfor gik
tidligt – og mændene som blev til sent og traf de vigtige beslutninger ved kaffemaskinerne
efter klokken 17.” Den ulighed Benedikte oplevede gav hende blod på tanden og lyst til at
blive klogere på, hvorfor det forholder sig sådan. Det blev afgørende, at hun besluttede
sig for selv at være med til at ændre på status quo.
”Man siger, at
penge ikke er lykken,
men penge giver
frihed og muligheder.”
En ung profil
Efter to år i Kvindeøkonomien stillede Benedikte i 2021 op som forperson – dog med en
enkelt bekymring - hendes unge alder: ”Det sad lidt fast i mig som en usikkerhed, at jeg var en
yngre profil. Men jeg rystede det af mig og bestemte mig for, at alder ikke skulle afholde mig
fra at gå efter posten.” Herefter blev hun enstemmigt valgt som forperson i organisationen.
Benedikte kan mærke, at der bliver stillet andre, hårdere krav til kvinder i hendes fagområde:
”Vi skal vide meget mere om fagområdet, være mere forberedte, og det kræver mere,
at blive taget seriøst – specielt som ung kvinde." Det kan godt være hårdt, men det giver
også en lyst til, at kæmpe tilbage og sige, ”Jeg har fortjent min plads her – og nu
skal jeg fortælle dig hvorfor!”
Pilgrim armbånd, 179,- PI-CPH. Pilgrim armbånd, 399,- PI-CPH. Friihof+Siig øreringe, 299,- Companys. Anni Lu armbånd, 850,- Idé nyt. Pilgrim ring, 299,- PI-CPH. Bitte Kai Rand kjole, 1.399,- Illums Bolighus. Stiletter, 279,- H&M. Carl Hansen & Søn Y-stol CH24, 7.395,- Illums Bolighus.
3 spørgsmål til
Benedikte Løje Nielsen:
1.
Hvilket råd vil du give til andre kvinder, der ønsker at blive klogere på økonomi?
”Følg Kvindeøkonomien på Instagram! Det er et godt første råd”, smiler Benedikte og fortsætter:
”Derudover vil jeg anbefale at læse bøger om emnet, man kan virkelig lære så meget af de
fantastiske bøger, der er skrevet. Hvis vi kigger på økonomi, kan jeg anbefale Female Invests’
bog ”Girls Just Wanna Have Funds”, den giver dig en introduktion til investeringens verden.
Ellers så lyt til podcasts omkring økonomi, der er alt fra ”112 for din økonomi”,
Kvindeøkonomiens egen podcast serie ”Et rigere liv” og de mere klassiske ”Børsens
morgenbriefing” og ”Millionærklubben”. Søg viden. Så bliver du klogere
og mere selvsikker hver dag.”
2.
Hvilket råd kunne du godt have brugt, når du ser tilbage?
”Lad ikke frygten for om du er ”gammel nok” eller ”har nok erfaring” holde dig tilbage.
Selvom du er ung, kan du godt have en stemme og gå efter det, du er passioneret omkring.
Man skal jagte sine drømme.”
3.
Hvordan ser det gode liv ud for dig?
”Det gode liv for mig er et liv, hvor jeg er glad, og det kan jo ændre sig gennem livet.
Lige nu betyder det at være glad, at jeg har fleksibilitet og frihed. At jeg kan være social, bruge
tid med dem jeg holder af, rejse og udleve min passion for at udbrede viden om økonomisk
ligestilling, og helst gøre det uden at skulle bekymre mig (for meget) om penge. Jeg er ikke
økonomisk uafhængig, men det behøver man heller ikke at være for at kunne leve et godt liv.
I fremtiden ved jeg, at det vil gøre mig glad at have en hund, bo tæt på vandet, så jeg kan
bade hver dag og stifte familie - men det ligger længere ude i fremtiden.”
Pilgrim ring, 249,- PI-CPH. Conscious choice ring, 79,95 H&M. Pilgrim ring, 299,- PI-CPH. Friihof+Siig øreringe, 299,- Companys. Bitte Kai Rand skjorte, 1.299,- Illums Bolighus.
MELODI GHAZAL
Melodi Soltani, der er bosat i København, er sanger,
sangskriver og producer, uddannet komponist fra Rytmisk
Musikkonservatorium i 2023. Hun har desuden en bachelor i
kunsthistorie og persisk og underviser i sangskrivning og
produktion. På årets Roskilde Festival skal hun igen i år på
scenen – og udstille et kunstværk i samarbejde med
billedkunstner Sidsel Ana Welden Gajardo.
Becksöndergaard bøllehat, 265,- PI-CPH. Camilla Brinch halskæde, 3.275,- PI-CPH. Camilla Brinch halskæde,1.620,- PI-CPH. Pieces halskæde, 119,95 Vero Moda. Kjole, 349,- H&M. Pavement støvler, 1.899,- Message.
Tilbage til drømmene
Melodi har sunget og skrevet sange, siden hun var helt lille. Hun har drømt om at
forfølge musikken, så længe hun kan huske. Men da hun nåede teenagealderen, lagde hun
musikken på hylden og vendte først tilbage til den 10 år senere: ”Jeg havde altid i baghovedet,
at musikken var noget jeg skulle vende tilbage til en dag, men der var andre ting, der fyldte i
det årti,” hun fortsætter: ”... men jeg blev deprimeret af, ikke at følge mine drømme,
så det begyndte jeg at gøre.”
Sidste år udgav Melodi sin debut EP med sit musiske hovedprojekt Melodi Ghazal, spillede
sine første headliner koncerter og optrådte på både Heartland og Roskilde Festival.
Ups and downs
Det er dog ikke altid en dans på roser at følge sine drømme i musikbranchen.
Melodi beskriver at skulle kæmpe - også med indre følelser - som tvivl og utilstrækkelighedsfølelse,
på grund af den manglende repræsentation af køn og etniciteter i branchen:
“Der er ret mange eksempler på negativ forskelsbehandling i musikbranchen, og det rammer
især kvinder og minoriserede personer. Jeg oplever musikbranchen som en meget
netværksbaseret branche, og det kan være skævvridende, når de fleste mennesker
automatisk vil hjælpe, få sympati med og føle sig trygge ved dem, som ligner dem selv.”
Hun opfordrer derfor piger, kvinder og andre minoriserede kønsidentiteter til at
opsøge fællesskaber, hvor man kan dele ting i tryghed.
På trods rummer Melodis karriere dog mange opture: ”Der er både ups and downs undervejs,
men det er også en smuk del af processen. Det føles stort at skabe musik. Både når jeg
sidder alene og komponerer eller spiller musik, og når jeg spiller min musik for mange
mennesker til koncerter.”
My Essential Wardrobe vest, 800,- Companys. Kjærbede solbriller, 225,- Samsøe Samsøe.
En intuitionsbaseret fremgangsmåde
Når Melodi beskæftiger sig med sin musik, bruger hun i høj grad sin mavefornemmelse:
”Den kunstneriske del af musikken er for mig intuitionsbaseret. Jeg mærker, hvornår noget
musikalsk resonerer i mig og føles rigtigt. Forskellige musikalske eller lyriske valg føles rigtige,
når de føles som en ”sand” oversættelse. Dét, der er inde i musikken og dét, der er udenfor,
skal falde i hak.” Inspirationen til det hun selv med et smil kalder ”en slags popmusik”
finder Melodi overalt: ”Alt muligt over det hele inspirerer mig.
Jeg prøver at holde øjne og ører åbne.”
”Jeg har lært, at jeg
godt kan stole på mig
selv og min mave-
fornemmelse.”
Camilla Brinch øreringe, 860,- PI-CPH. Camilla Brinch halskæde, 3.275,- PI-CPH. Camilla Brinch halskæde, 1.620,- PI-CPH. Pieces halskæde, 119,95 Vero Moda. Imiteret læderjakke, 399,95 Only. Studio netbluse, 249,95 Only. Bikinioverdel, 119,- H&M. JDY jeans, 399,95 Only. Stiletter, 379,- H&M.
3 spørgsmål til
Melodi Ghazal:
1.
Hvordan ser det gode liv ud for dig?
”Jeg synes, det er i udvikling hele tiden. Men overordnet er forbindelsesfølelsen vigtig for mig.
Jeg er tilfreds, hvis jeg har forbindelse til mig selv, kan mærke mig selv – og så skal jeg have
forbindelse til min omverden, til andre mennesker og liv.”
2.
Hvorfor takkede du ja til at være med i vores kampagne?
”Lyngby Storcenter har været kulissen for en del barndoms- og ungdomsminder.
For eksempel er det her jeg sang live på en scene for første gang. Jeg var ikke særlig gammel.
Jeg sang et cover af Sophie Ellis-Bextors ”Get Over You” med en tekst, jeg selv havde skrevet
på dansk. Jeg tror, det var virkelig cringe, men også nuttet. Jeg var virkelig glad bagefter.
Engang brugte jeg en hel dag på Torvet, hvor der var noget promo for et Sing Star spil.
Jeg stod helt alene og sang ”Hit Me Baby One More Time” nonstop i flere timer, indtil jeg fik
fuld score i spillet. Det var også i Lyngby Storcenter, jeg havde min første ”date”.
Centret har bevidnet mange første gange i mit liv, haha!”
3.
Du skal jo optræde på Roskilde festival igen i år – hvad er dine festival essentials?
”Eftersom man aldrig ved, hvad vejrguderne byder på i Roskildeugen, skal jeg helt sikkert
have både regnjakke, solbriller og kasket med. Så er man ligesom forberedt på det meste.”
RIKKE RØNHOLT
Rikke er 48 år, bor på Østerbro med sin mand, sine to
drenge på 14 og 11 år - og hunden Juno, deres Goldendoodle.
Hun har en lang karriere som eliteatlet bag sig i
disciplinerne 400 m hæk og 800 m løb.
Nu fordeler Rikke sin tid mellem sit arbejde på CBS, hvor hun
underviser ledere og studerende i bæredygtighed og sin Ph.d.,
hvor omdrejningspunktet ligeledes er bæredygtighed.
Derudover er Rikke bestyrelsesmedlem i Danmarks Idrætsforbund: ”Sport har givet mig så meget, og det giver mening for mig at give noget tilbage.” Her beskæftiger hun sig særligt
med medlemsforbundet og med at styrke deres arbejde inden for bæredygtighed, diversitet
og inklusion. Hun tror nemlig på, at idrætten er en vigtig medspiller, når det kommer til folkesundhed, trivsel og den grønne omstilling.
Anni Lu halskæde, 800,- Idé nyt. Enamel halskæde, 400,- Message. Enamel armbånd, 350,- Message. Closed cardigan, 1.850,- Idé nyt. Greek Archaic Kori bukser, 1.250,- Idé nyt. Montana Furniture Panton One barstol, 3.541,- Illums Bolighus. Montana Furniture Panton One spisebordsstol, 3.661,- Illums Bolighus. Montana Furniture Panton One loungestol, 4.889,- Illums Bolighus.
Dér, hvor det hele startede
Som barn dyrkede Rikke alle mulige former for sport: dans, ridning, gymnastik og en del
basketball, da hun kommer fra en basket-familie. Men i én disciplin excellerede hun: ”Da jeg
begyndte at dyrke atletik, gik det pludselig op for mig, at her var der noget, jeg kunne.”
Til sit første stævne vandt hun tre medaljer, og så var hun solgt: ”Træningen føltes mest som
at lege, men jeg blev bedre og bedre hvert år.” Første gang hun løb, var hun kun ganske få
tiendedele af et sekund fra at kvalificere sig til Junior EM.
Sådan blev 400 m hæk Rikkes disciplin.
En skræmmende besked
I 400 m hæk fik Rikke hurtigt succes. Hun deltog ved både Junior EM og VM, og i 1997 vandt
hun U23 EM i Finland. Men sammen med succesen kom skaderne: ”Jeg kæmpede med dét,
der hedder træthedsudbrud i mine fødder. Jeg blev ved med at komme for hurtigt tilbage
fra mine pauser, og det betød, at jeg bare åbnede mine brud igen.”
Da Rikke var bare 24 år, måtte en læge advare hende - hvis hun ikke stoppede med
at løbe, kunne hun risikere at blive invalid.
”Jeg har haft så mange fantastiske oplevelser med min sport,
at jeg ville gøre det hele igen. Det eneste, jeg ville ændre, er,
at jeg ville lytte mere til min krop, når den gjorde ondt.”
Rikke blev opereret i Australien, hvor hun boede, og fik sat en lille skrue ind i foden, som
forhindrede knoglen i at gå i stykker igen. Herefter måtte hun skifte til 800 m løb, for ikke
længere at skulle hoppe over hække - og det var en hård tilvænning: ”Min nye disciplin krævede
mere udholdenhedstræning, end jeg var vant til. Jeg havde altid frygtelig ondt af mig selv,
når de ringede med klokken efter en omgang, for at indikere,
at der var endnu en omgang på stadion tilbage.”
Hun voksede dog i dén grad med opgaven, og også i denne disciplin
kvalificerede hun sig til både EM og VM.
Klog af skade
Med et glimt i øjet fortæller hun, at hun dog aldrig nåede med til OL, selvom hun var tæt
på flere gange: ”Jeg plejer at sige, at jeg må være dén atlet i Danmark, der flest gange har
været udtaget til bruttotruppen til OL uden rent faktisk at komme med. Hele 3 gange er
det blevet til. Og husk, der er kun OL hvert fjerde år!”
Som ung eliteatlet var Rikke lidt for god til at bide smerten i sig: ”Jeg troede, at jeg var sej,
og at det var sådan, man var en vinder. Men det gjorde kun, at jeg gik længere med mine
skader, og i sidste ende var det nok dét, der kostede mig OL-kvalifikationen.” Hun fortsætter:
”Jeg ville ønske, at der var nogen, der havde sagt: ”Hør nu her, det handler ikke om at toppe,
når man er 17. Det gælder om at stå i en OL-finale som 27-årig, og det skal
vi arbejde stille og roligt henimod uden at smadre din krop.”
Hun afslutter smilende: ”… men når man er ung, så tror man, alting skal ske her og nu.”
Anni Lu halskæde, 800,- Idé nyt. Enamel halskæde, 400,- Message. Enamel armbånd, 350,- Message. Dea Kubibal blazer, 1.795,- Illums Bolighus. Saint Tropez skjorte, 299,- Companys. Dea Kubibal bukser, 1.699,- Illums Bolighus. Adidas sneakers, 800,- Sport 24. Sengetæppe, 399,- H&M.
”Der er mange veje
til Rom. Det er din krop
og din rejse. Så tag
ansvar for at passe på
dig selv, sig fra og prøv
en anden vej, hvis det
ikke giver mening.”
Friihof+Siig øreringe, 349,- Companys. Enamel halskæde, 400,- Message. Pilgrim ring, 299,- PI-CPH. Enamel armbånd, pr. stk. 350,- Message. Pilgrim armbånd, 399,- Pi-CPH. Dea Kudibal denim kjole, 2.499,- Illums Bolighus. Arne Jacobsen Clocks Bankers bordur, pr. stk. 99,95 Illums Bolighus.
3 spørgsmål til
Rikke Rønholt:
1.
Hvem inspirerer dig?
”Jeg er meget inspireret af min mor. Hun er 78 år, men alligevel er hun altid
nysgerrig på livet og har så mange ting, hun stadig gerne vil lære og opleve.
Når man ser ind i hendes øjne, så kan man stadig se det barn og den unge kvinde, hun var.
Hun kan ikke forstå, at hendes krop er blevet så gammel, når hun nu ikke føler sig gammel.
Jeg håber, jeg er lige så sulten på livet, når jeg når hendes alder. Jeg tror, hun har det sådan,
fordi hun altid har gjort det, hun brændte for. Studeret det, der interesserede hende,
arbejdet med det, hun fandt interessant. Hun er en vidunderlig mor. Men jeg havde aldrig
følelsen af, at vi børn var den eneste mening med hendes liv. Hun fik mig til at glæde mig
til at blive voksen, fordi hun viste mig, at det ikke behøver at betyde en masse sure pligter.
Hun arbejdede hårdt. Men man kunne mærke, at hun kunne lide det.”
2.
Hvorfor takkede du ja til at være med i vores kampagne?
”Da jeg voksede op, kendte jeg ikke ret mange kvindelige atleter. I skolegården, når vi spillede
fodbold, var vi allesammen Elkjær og Laudrup. Vi kendte ikke navnene på nogen kvindelige
fodboldspillere. Det er heldigvis blevet bedre. Men det er alligevel tit, jeg åbner min avis, og alle
sportsnyhederne handler om mænd. Mange piger vokser stadig op og tror, at elitesport mest
er noget for drenge. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi er synlige.
Jeg spurgte min søn på 14, om han synes, det ville være pinligt, hvis jeg pludselig hang dér i
Lyngby Storcenter på en plakat, fordi jeg ved, at han nogle gange tager derhen og shopper
med sine venner. Men han synes bare, det ville være mega sejt, at hans mor hang der.
Det varmede mit hjerte.”
3.
Hvordan ser det gode liv ud for dig?
”Det gode liv for mig er det gode hverdagsliv. At have frihed og fleksibilitet til at arbejde
når jeg vil, og hvor jeg vil. Selvom jeg har et dejligt kontor på CBS, så bliver jeg også tit hjemme
og arbejder, fordi jeg kan godt lide, at der er nogen hjemme, når mine børn kommer hjem
fra skole. Luksus for mig er at kunne gå en tur med hunden midt på dagen, eller tage ud og
bade om morgenen og se solen stå op. Jeg tror, efter så mange år som atlet, hvor jeg
selv styrede min tid, kommer jeg aldrig til at trives med et 9-4 job.”
Vi tager forbehold for tastefejl, prisændringer og udsolgte varer.