Helle Rimmers honningkager
Helle Rimmer fra bagedysten har lavet en lækker opskrift på honningkager.
Prøv Helle Rimmers lækre opskrift på honningkager næste gang du skal igang med at bage til julen.
HELLES HONNINGKAGER
125 g smør
150 g honning
150 g brun farin
1 tsk kanel
1 tsk stødt ingefær
1 tsk kardemomme
1/2 tsk stødt nellikke
chokolade
2 æg
600 g hvedemel
1 tsk bagepulver
glasur og kagepynt eller smeltet mørk chokolade
Trin for trin
- Kom smør, honning og brun farin i en gryde og smelt langsomt. Rør sammen og hæld op i en skål.
- Rør krydderier i, og lad massen køle helt ned.
- Rør æggene godt igennem i honningdejen.
- Bland 500 g mel med bagepulver og rør i din masse.
- Tilføj resten af melet lidt efter lidt. Dejen skal være smidig og ganske blød.
- Kom dejen i en plastpose og stil i køleskabet mindste 3 timer og gerne natten over.
- Sæt ovnen på 190 grader
- Del dejen i to-tre stykker og rul ud på et meldrysset bord. Lad dejen være ca 8 mm tyk.
- Tryk dejen ud med en hjerteform og læg på en bageplade med bagepapir. Bag kagerne i ca 10 minutter.
Afkøl og pynt af alle kræfter!