Læsetid – 10 minutter
GUIDE:
DEN GODE WHISKEY
OKTOBER 2022
Det er så stemningsfuldt og fikst at have en barvogn i messing stående, med de flotte karafler og krystalglas til den gode whiskey. Det giver hjemmet a touch of class. Der findes mange whiskey-entusiaster i Danmark, og dét må der være en grund til. Vi guider dig igennem whiskey-verden, og lærer dig hvordan man drikker den. Men hvilken whiskey er egentlig bedst? Hvordan drikker man whiskey? Og hvad smager whiskey godt med? Disse spørgsmål er forsøgt svaret på i denne artikel, så du kan få en god introduktion til den gode whiskey og til de mange, forskellige mærker. Hos Vinspecialisten i Lyngby Storcenter kan du finde et rigt udvalg af whiskeyer, og du kan helt sikkert også finde én, der passer dig. Deres bud på gode whiskeyer, kan du også finde i denne artikel.
Det er ikke alle, der kan drikke whiskey - men alle kan lære det
Det handler sådan set om at finde sin smag. Og det gør man ved at kigge på hvad man ellers drikker af spiritus og vin. Hvis man normalt er til noget som er i den lidt mere søde og frugtede ende af skalaen, bør man gå efter en Skotsk Highland whiskey, som har ligget på Sherry fade, som netop giver nogle frugtede og søde nuancer til whiskeyen. Er man mere til de helt dybe og mørke toner, såsom mørk chokolade, grillet banan og de mere brændte noter, så skal man en tur til Islay i Skotland. Her producerer man nogle af verdens mest røgede whiskeyer. Området tæller blandt andet destillerier som Ardbeg, Laphroaig, Lagavulin og Bruichladdich.
Den gode begynder-whiskey
Den gode begynder-whiskey kommer fra Speyside destilleriet Glenfiddich i Skotland. Her er der tale om Glenfiddich 12 års single malt whiskey. En whiskey, som er forholdsvis nem at drikke, og som ikke gør noget ondt ved en - med mindre man selvfølgelig drikker for meget af den. Det er en whiskey, der bevæger sig i de blide sommernoter, såsom hyldeblomst, pære, vanilje og et blidt strejf af søde blomster.
Nogle vil måske tro, at whiskey og bourbon er nogenlunde det samme. Det er det egentlig også, men i bourbon er der dog et indhold på minimum 51% majs i dens mæsk - det har man ikke i whiskey.
Sådan drikker du whiskey
Når man har fundet en whisky, som man gerne vil smage, er der lige et par ting man skal gøre inden. Tag et glas vand til, som har samme temperatur som whiskeyen - det skal være stuetemperatur. Dette gør man for at kunne smage alle noterne i whiskeyen, og for ikke at ”bedøve” munden med noget der er alt for koldt. Derudover er det en god idé at tage en pipette med til vand, så man kan dryppe en dråbe ad gangen ned i sin whiskey, hvis man finder den lidt for skarp på alkoholsmagen. Hvis man ikke har en pipette, kan man bruge et sugerør eller en teske.
Når man så skal til at smage på sin whiskey, laver man følgende steps to gange efter hinanden:
1.
Hæld din whiskey op i glasset og lad den stå i 5-10 minutter inden du begynder at drikke. Dette gør man for at whiskyen får lidt luft og dermed begynder at åbne sig.
2.
Pust stille og roligt ned i glasset. Dette gør man for at fjerne nogle af de alkoholdampe, som ligger over whiskeyen i glasset.
3.
Hold glasset lidt på skrå og duft til din whiskey. Med det ene næsebor ned mod glasset, og det andet næsebor væk fra glasset. Dette gør man for at få de mest optimale duftnuancer ind, og så man også samtidig får frisk luft ind.
4.
Tag lidt af din gode whiskey ind i munden og lad den køre lidt rundt inden du synker. Den første sip man tager, gøres for at vende munden og hjernen til, at nu er det altså whiskey man drikker. Det første sip får man sikkert ikke så mange noter ud af. Men anden og tredje gang vil du opleve flere og flere noter i munden, og du vil begynde at nyde det mere og mere.
5.
Gentag step 2 til 4.
6.
Når du har været igennem step 2 til 4 minimum 2 gange, kan du begynde at fornemme noterne i den whiskey du drikker. Her kan man begynde at tilføje en dråbe vand ad gangen ned i sin whiskey (husk at vandet SKAL have den samme temperatur som din whiskey).
OBS! Hver gang du smider en dråbe vand i laves step 2 til 4.
Det du vil opleve, efterhånden som du putter en dråbe vand i ad gangen, er at whiskyen vil åbne sig mere og mere for dig og lige pludselig vi du ramme et punkt, hvor du mener den har fået nok vand i til at du kan smage alle noterne.
Den bedste whiskey og den dyreste whiskey
Man kan som sådan ikke tale om hvad der bedst, da det er meget individuelt, når der tales spiritus og alkohol. Det er ligesom i alt andet gastronomi. Men whiskey-ekspert Mike Vestergaard valgte Aberlour 12 YO Speyside Single Malt whiskey, som den absolut bedste whiskey i 2022. Vores personlige bud på den bedste whiskey er dog Kilchoman Guld, som primært er lagret på sherryfade fra Miguel Martin fra Xerez - de leverer også til Glenfarclas. Denne whiskey er rig på lag af karamel, honning og tørret frugt. Skabt ved sød Islay-tørverøg og citrus sødme.
Verdens dyreste whiskey er Macallan’s Single Malt fra 1926. Kun få mennesker har smagt denne whiskey, der først lå i 60(!) år på fad, inden den i 1986 kom på flaske. Dommen var dog ikke ubetinget ros. Ikke desto mindre betalte en samler sidste år en rekordsum på 12,5 millioner danske kroner for flasken.
Hvad spiser man til, når man drikker whiskey?
Man skal huske at whiskeyen sagtens kan drikkes til mad. Her handler det om at finde en whiskey, der passer til sin mad - præcis ligesom man ville gøre med vin. Det handler om at finde nogle noter i sin whiskey, som støtter op om den mad man serverer.
3 FAVORITTER
FRA LYNGBY STORCENTER
Stauning KAOS Triple Malt Whisky, 650,- CENSUUM
Stauning KAOS’ gode whiskey byder på lidt røg, krydderi og en masse kompleksitet.
For fuld ufortyndet oplevelse, bør den drikkes rent som en skotsk malt. Du kan også tilføje is.
Lagavulin, Single Malt Scotch Whisky, 16 år, 529,- Føtex
Lagavulin 16 års er en klassisk single malt fra Islay. Heftig røg og stor dybde
gør den til en stor favorit blandt mange whiskeyfans. Dog en mere forfinet tørverøg
uden så meget tang, jod og tjære som hos nabodestillerierne.
Glenfarclas, Vinspecialisten Lyngbys eget hjembragte fad, 1.599,-
Vinspecialisten
Vinspecialisten Lyngbys eget hjembragte fad er fra det unikke destilleri Glenfarclas. De fik
muligheden for at besøge og købe en andel af et family cask fad og få tappet 60 flasker med
eget navn på fra årgang 2001. Elegant og fin Cask aftapning med tropiske noter af abrikos,
honning og citrus samt en lettere krydret eftersmag - dog en let fedme.
Glenfarclas, Vinspecialisten Lyngbys eget hjembragte fad, 1.599,-
Vinspecialisten
Vinspecialisten Lyngbys eget hjembragte fad er fra det unikke destilleri Glenfarclas. De fik
muligheden for at besøge og købe en andel af et family cask fad og få tappet 60 flasker med
eget navn på fra årgang 2001. Elegant og fin Cask aftapning med tropiske noter af abrikos,
honning og citrus samt en lettere krydret eftersmag - dog en let fedme.