GØR YOGA TIL DIN FORETRUKNE HJEMMETRÆNING
AUGUST 2024
Yoga er en rigtig god form for hjemmetræning og kræver heller ikke den helt store udstyrspakke. Den 5000 år gamle træningsform er en god måde at få styrket den mentale sundhed på, og du får trænet hele kroppen. Det er også let at få presset ind i et travl hverdag, hvis omgivelserne ellers tillader det.
Træn yoga derhjemme
I en stresset hverdag, kan yoga være en kærkommen zen-pause og en god form for hjemmetræning. Her får du strukket ud i kroppens led og muskler og får forstærket din core og din holdning. Det kræver ikke meget mere end en god måtte og et behageligt outfit, før du kan gå i gang derhjemme. Det er sundt og godt for alle - ligegyldigt alder og køn, kan du få masser af glæde af den fleksible sport - på alle tider af døgnet, og lige når det passer ind i dit skema. Du bliver afslappet, stærk og en gladere version af dig selv, med masser af overskud med denne form for hjemmetræning.
TIP: Download appen Yoga Studio og få adgang til 65 forskellige yogatimer for 39 kr. om måneden. En god måde at lære om yoga og for eksempel finde ud af hvad de forskellige yogastillinger hedder. Få yoga inkorporeret i hverdagen som din foretrukne hjemmetræning - du kan lave den i vante omgivelser og du sparer dermed transport-tiden.
“EN GLADERE VERSION AF DIG SELV,
MED MASSER AF OVERSKUD”
“YOGA KAN VÆRE
EN KÆRKOMMEN
ZEN-PAUSE”