Brillemoden 2022: Inspiration til nye, elegante briller
Læsetid: 6 minutter
Brillemoden 2022 er en god blanding, af mange, forskellige stilarter, så der er noget for enhver smag. Modebriller er med til at vise hvem du er, og det er en perfekt måde at vise sin personlighed på. Om du er farverig og sprudlende, eller mere klassisk og feminin. Briller og solbriller, har den effekt, at de kan definere din ansigtsform og gøre den mere harmonisk. En cateye-brille fremhæver kindbenene og trækker øjnene op - noget de fleste voksne kvinder, ikke siger nej-tak til. Den bæredygtige modebrille, har også vundet indpas i brillemoden 2022.
Bæredygtige modebriller
Det er ikke til at se forskel på en bæredygtig og en ikke-bæredygtig modebrille, så hvorfor skulle man dog fravælge det? Solbriller med *Bio*-mærket, er primært lavet af naturlige materialer, der har et mindre miljømæssigt aftryk end almindelige solbriller, og derfor er de mere miljøvenlige. De er lavet af genbrugsplast, hvilket sparer på ressourcerne. Dog er kvaliteten stadig i top, og der findes mange, flotte designs. Alle nævnte brilletrends er gældende både for almindelige modebriller med styrke, og for solbriller.
Elegante vibes direkte fra 70’erne
De elegante, store briller, er efterhånden en evig klassiker. De store modebriller, giver dig mulighed for at gemme dig på ægte diva-manér, og leder tankerne hen på feminine 70’er-stjerner som Farrah Fawcett og Goldie Hawn. Med swung i hårpragten og knald på de brændte og orange nuancer, minder det os om en tid, hvor alt og alle var lidt mere menneskelige og nød livet til fulde - to faktorer, som det klæder enhver at blive mindet om en gang imellem. Lad det afspejle sig i en stor 70’er-brille, og bring nutiden i spil, ved at vælge en bæredygtig model.
Karün KAUS0042, 598,- Synoptik
Sporty sci-fi look
Det sporty look, lader til at hænge ved hver eneste sæson i brillemoden. Det er også forståeligt, da en sporty brille med det samme giver et ungdommeligt, aktivt islæt, til ethvert outfit. Jo mere sci-fi og spacy de kan blive, jo bedre. Balenciaga har denne sæson skabt nogle solbriller, der har samme form, som en flagermus. Mindre kan dog også gøre det, se blot på Karüns solbrille. Denne form klæder endda de fleste ansigtsformer, og det sorte glas er klædeligt og elegant, og kan skjule selv de mørkeste rander på en travl sommerdag. Brillerne er bæredygtige og bliver skabt af indsamlet materiale fra naturen i den chilenske del af Patagonien. De brune solbriller fra Polaroid med grønt glas har også en snert af sci-fi over sig, og er en del af Polaroids Sustainable Collection, som betyder at de er lavet af genanvendte materialer.
“BRILLERNE ER BÆREDYGTIGE
OG BLIVER SKABT AF
INDSAMLET MATERIALE FRA
NATUREN I DEN CHILENSKE
DEL AF PATAGONIEN”
Karün KAOS0114, 798,- Synoptik
Sustainability PLD 6166/CS, 499,- Thiele
Optimistisk retro-form
Brillemoden 2022 er blandt andet spækket med retro stilarter, som er ganske optimistiske i udtrykket. De har en old-school vibe over sig, som tager dig tilbage til mere autentiske tider, hvor man så hinanden i øjnene. De giver dig et mere moderne udtryk, som bestemt ikke er kedeligt - det er kreativt og viser, at du har overvejet din stil. Karün skaber bæredygtige briller og bæredytige solbriller, er alle fremstillede af biologisk nedbrydelige materialer, og stoffet ‘M49’, som er et blødgjort cellulose og acetat-baseret plastmateriale. De brune briller fra Polaroid er også ægte retro - det er lige før man kan forestille sig Yvonne fra Olsen Banden med dem på.
Karün SWFS0184, 798,- Synoptik
Sustainability PLD 6166/CS, 499,- Thiele