Månedens fund: Bæredygtig indretning
Læsetid: 5 minutter
Din bolig kan også få et grønt og miljørigtigt skær, med en bæredygtig indretning. Der findes mange faktorer, som man kan overveje, når man skal vælge nye items til hjemmet. Dog opfordrer vi til kun at købe nyt, når det er nødvendigt - det er det klart mest bæredygtige. Gå efter slidstærke naturmaterialer, evige klassikere, som kun bliver smukkere med tiden, og neutrale nuancer, som du ikke bliver hurtigt træt af. God kvalitet, der ikke går i stykker med det samme, behøver ikke koste en bondegård. Se bare her.
Bæredygtig indretning - certificeringer
Certificeringer kan være et godt pejlemærke, når du skal finde rundt i den bæredygtige indretningsjungle. Der findes både FSC-certificering af træmaterialer, GRS-certificering af plastik, genanvendt polypropylen (plastik) og Standard 100 by OEKO-TEX-certificering af tekstiler. Derudover er slidstærke naturmaterialer, såsom hør, altid et godt og bæredygtigt valg.
Tekstil-certificeringer
Når du shopper tekstiler, kan du kigge efter følgende to certificeringer, for at sikre dig, at materialet, er så bæredygtigt som muligt. GOTS står for Global Organic Textile Standard og sikrer dig, at det er 100% økologisk. Derudover er der ved produktionen undgået brug af giftige, kræftfremkaldende, hormonforstyrrende, miljøbelastende kemikalier, og der er sikret ordentlige arbejdsvilkår for de ansatte. OEKO-TEX står for det samme, men garanterer dog ikke at stoffet er økologisk.
Södahl Organic Diagonal sengetøj B140xL220 cm 599,95 Imerco
Södahl Organic Wave sengetøj B140xL200 cm 549,95 Imerco
Genbrugsaluminium
Dine potter og pander er oftest lavet af aluminium, og det er både smukt og holder i evigheder, hvis det behandles ordentligt. På det bæredygtige plan, er det gode ved aluminium, at det kan genanvendes igen og igen og laves til nye produkter - helt uden at det går ud over kvaliteten. Genanvendelse af metal er energikrævende, men ikke lige så energikrævende som det er, at lave nyt fra bunden. Næste gang du skal købe potter og pander, kig da efter varer, der er lavet af 80-100% genanvendeligt stål/aluminium.
Cook & Baker Responsible stegepande fra Ø20 cm, fra 399,95 Imerco
Bæredygtig indretning af haven
I JYSK kan der bestilles møbler hjem, blandt andet nogle ret så fine bud på havemøbler. For eksempel har de et havebord, kaldet EBBESKOV, som er lavet med en bordplade af FSC-certificeret, genanvendt massiv teaktræ. Til bordet, passer de fine SADBJERG stole, som er lavet af genanvendt havplast, stellet af genanvendt aluminium og træet på armlænet er FSC-certificeret teak. Stolene kan stables og derved lettere gemmes væk, når vinteren kommer - og det forlænger levetiden betydeligt, da de slipper for rusk og sne.
“EN BORDPLADE
AF FSC-CERTIFICERET,
GENANVENDT MASSIV
TEAKTRÆ”
Ebbeskov havebord i genbrugt teaktræ, B90xL196 5.499,- Sadbjerg stol af genanvendt havplast, 899,- (kan bestilles i butik) Jysk