Læsetid – 7 minutter
JULEGAVE TIL HENDE
DECEMBER 2022
Hvad giver man af julegaver til hende, der har alt? Alle kvinder bliver glade for julegaver, men for mange gælder det, at mange gaver alligevel bliver byttet. Medmindre man følger hendes udførlige ønskeseddel, kan det være en vanskelig affære at finde gode julegaver til kæresten eller konen, og til alle de andre skønne kvinder i ens liv. Som tommelfingerregel skal man dog holde sig fra at købe tøj. Frakker kan til nød gå, og undertøj til partneren er også altid en storfavorit under juletræet, men hvis man ikke er 100% sikker på kvindens størrelse og stil, er det lidt risikabelt at købe tøj. Men hvis du meget gerne vil give tøj til hende i julegave, så tag et kig i hendes skab. Hvilke brands har hun flest af? Hvilket snit? Hvilke farver? Og hvilken størrelse? Smykker er altid et stensikkert hit og det samme er parfumer. Bare sørg for at få en lille prøve med, så hun kan dufte til den inden æsken åbnes. Men derudover kommer vi her med 10 tips til andre lækre julegaveønsker til hende - og her er både noget for hende der går op i boligindretning, til den skønhedsfikserede, til den velorganiserede og til den velklædte kvinde.
Julegaver til hende den velklædte
Tasker, handsker og andre accessories er et godt bud, på gode julegaver til hende. Vælg afdæmpede farver, så er der større sandsynlighed for at hun kan lide gaven. Og så er sager i ægte læder at foretrække, da de har længere holdbarhed og kun bliver smukkere, jo mere man bruger dem. Et lille smykkeskrin til alle hendes juveler er også en god idé – husk blot at lægge et fint smykke i den fra start.
Julegaver til hende, der elsker boligindretning
Hvis boligen er i højsædet for hende du har i tankerne, er julegaver i denne afdeling et sikkert hit. Smukke bordlamper og en blød puf til sofaområdet er vores sikre bud på julegaver til hende. Alt vi viser kan købes i Lyngby Storcenter.
Julegaver til hende, der elsker beauty
Julegaver til hende, der elsker at kigge sig selv i spejlet og som holder af velduftende pleje til krop og ansigt. Og hvis det er en kvinde du deler romantiske stunder med, er det i princippet også en gave til dig selv. God julegavejagt og god jul!