Vælg det sporty vinterlook til fødderne

12. november 2020

Hvis du er vant til at gå gennem sommeren i sneakers, kan det være noget af en omvæltning at skifte over til de tunge støvler om vinteren. Og hvem siger også, at du behøver det? Væbnet med et par varme sokker, kan du sagtens vælge at gå gennem sne, slud og regn i sporty sko – uden at fryse.

Op på sålerne

Mange vinterstøvler har en ekstra tyk sål, der har til formål at hæve dig lidt over den kolde jord i vintermånederne. Men læg lige mærke til, at de fleste sneakers faktisk har det samme – inklusiv en undersål med mønster, der gør dem ganske skridsikre i sne. Så hvis vi skulle være så heldige at få hvid jul i år, så kan du altså roligt vælge at gå gennem sneen i sneakers. Og husk så lige at lægge mærke til dit sneakers-aftryk i sneen – ofte er det ret så fint!

Sneakers på ønskelisten

Det kan tage tid at finde de helt rette sneakers. Udbuddet er enormt, og der findes efterhånden sneakers i alle former og farver, så det kan kræve lidt research at ramme rigtigt. Og særligt hvis du ønsker dig sneakers i julegave, kan du gøre julemanden en stor tjeneste ved at vide, hvad du går efter og skrive netop de sneakers på ønskelisten. Så brug de kolde aftener derhjemme på lidt sneakers-jagt foran skærmen og øg dine chancer for, at dine nye favorit-sneaks ligger under træet denne jul.

Hans og hendes sneakers

Mange sneakers er unisex i udgangspunktet, mens nogle mærker laver bud på en hans- og hendes-version, der som regel adskiller sig på farven – for eksempel blå til ham og lyserød til hende. Det giver mulighed for at matche hinanden uden at være helt ens, og studier af parforhold viser faktisk, at det øger følelsen af samhørighed at matche hinanden – cheesy eller ej! Det er da værd at overveje et skud romantik i form af matchende sneakers?

Hold læder i live!

Hvis du har kastet din kærlighed på et par sneakers i læder, så er der én god og én dårlig nyhed til dig: Læder er fremstillet til at kunne holde evigt og holde stand udendørs i al slags vejr. MEN selvom læder er hårdført fra naturens og oksens side, så kan vinterens mange doser af vejsalt give grimme saltrander og gøre læderet vintertræt i udtrykket. Så derfor: Lav en opløsning af lidt vand og eddike, som du kan spraye på læderet for at fjerne saltrandene og friske det op i looket.

puma sneaker havanna shoes lyngbystorcenter

Puma sneaker, 699,95
Havanna Shoes

Hoka løbesko herre sport24 lynbystorcenter

Hoka Clifton 7 herre løbesko, 1300,-
SPORT 24

Lacoste sneaker paw sko lyngbystorcenter

Lacoste sneaker, 1099,-
Paw Sko

Hoka løbesko dame sport24 lyngbystorcenter

Hoka Clifton 7 kvinde løbesko, 1300,-
SPORT 24

Få mere inspiration
Nyhed

Skrædderservice i GLS Pakkeshop