Trygheden ligger i dna’et

Trygheden ligger i dna’et

Kundeservice, passioneret personale og så den ekstra uventede overraskelse på hylden er, varehuschef i Føtex Lyngby, Kim Hansens opskrift på mere end et standard supermarked.

Blandt specialforretninger ligger en ambitiøs forretning med vokseværk og speciale i intet mindre end alt. Føtex i Lyngby Storcenter har i sagens natur et udvalg som strækker sig fra alt til hverdagen og til håndlavede delikatesser. Kim Hansen er ikke i tvivl om hemmeligheden bag successen. ”Det skal være en fornøjelse at handle hos os. Det er ikke unikt at sælge frugt og mælk. Så vi skal sørge for, at vi er de absolut sødeste og mest hjælpsomme. Derfor bytter vi altid, hvis varen på en eller anden måde ikke er, som den skal være. Uden spørgsmål, kvitteringer og lange samtaler.”

Altid i kundens sted. Kim Hansen ved, at han kun har få skud i bøssen når han skal lokke kunderne ind i Lyngby Storcenter og i Føtex. ”Kontinuerlig opgradering af personalet er nøglen til en butik med overskud. Uanset hvad du har på hylderne, skal kunden føle sig tryg og velkommen. Jeg elsker, når en ansat tager en hurtig beslutning på stedet til kundens fordel, og jeg opfordrer hver dag mit personale til at sætte sig i kundens sted. Så er det nemt at yde en service, udover det sædvanlige” siger Kim Hansen.

Alt hvad hjertet begærer og lidt til. I Føtex Lyngby ved Kim Hansen godt, hvem han handler med. ”Vores kunder sætter pris på kvalitet, og så er de nysgerrige på de nyeste fødevaretrends og efterspørger frisk fisk, friskpresset juice og veganske produkter i højere grad end andre steder”, siger Kim Hansen og fortsætter, ”netop derfor bager vi selv i butikken og tilbereder frisk sushi i hele åbningstiden”. For kræsne nysgerrige kunder betyder, at man kan sætte barren endnu højere, og det passer os rigtigt godt. Vi har lige udvidet for fjerde gang, men vi har stadig masser af drømme for Føtex Lyngby på tegnebrættet. For hvis man handler stort set hver dag, så skal man forkæles”.

Skribent: Gitte Madsen
Fotograf: Bjarne Sørensen

Om Kim Hansen
Varehuschef Kim Hansen har været i Føtex Lyngby i 14 måneder, men i Dansk Supermarked siden 1985.

Hvad er du særligt stolt over i din butik?
”Det er ikke alle supermarkeder der har sushikokke på lønningslisten. Det har vi her og vi sælger den bedste frisklavede sushi i miles omkreds, hvis du spørger mig”.

Hvad kan du allerbedst lide ved at arbejde i Føtex Lyngby?
”At vores kunder har holdninger til butikken og udfordrer os. Så strammer man sig an for at overraske positivt. Vi er i daglig dialog og ros det er en gave”.

Hvad er styrken i at ligge i LSC?
”Vi ligger perfekt i et rigtigt rart og trygt område. For eksempel bliver P-kælderen fejet og vasket hver dag. Det er god stil”.

Få mere inspiration