Sådan styler du lag-på-lag

At opbygge det perfekte lag-på-lag-look er ikke så nemt, som man skulle tro. Gør man det rigtigt, ligner man en million. Gør man det forkert, ligner man Michelin-manden – og måske endda også en overophedet én af slagsen.

Lag paa lag Jack Jones maend lyngby storcenter

Merino Striktrøje, 499.95
Jack & Jones

Hvorfor lag-på-lag?

Enhver velklædt mand, på jagt efter det perfekte sammensatte look, bør derfor kende sin lag-på-lag-etikette, inden han kaster sig ud i at eksperimentere. Det handler nemlig både om rækkefølge, om tykkelse, om materialernes åndbarhed samt om farver og snit. Og om at kunne kombinere det hele, uden at føle sig overhængt.

Og så er lag-på-lag er desuden den perfekte løsning til ham, der ikke orker at gå på kompromis med det elegante look til fordel for det praktiske frilufts-outfit med fuld skiferie-mundering.

Hvilket look?

Der findes naturligvis et utal af kombinationer. Skjorte-strik-habit. Strik-habit-trenchcoat. Strik-denimskjorte-dunjakke. Hættetrøje-dunjakke. Skjorte-strikvest-habit. Eller klassikeren: rullekrave-habit-uldfrakke. For blot lige at nævne et par eksempler.

Det, vi prøver at sige, er, at du kan bygge looket op, præcis som du lyster, og præcis som din personlige stil dikterer det. Sporty med farver, casual med jeans, eller tone-i-tone i f.eks. lysegrå, hvis du virkelig vil vise, at du har styr på det.

Lag paa lag toejeksperten maend lyngby storcenter

Lindbergh Bluse, 899,-
Tøjeksperten

Lag-på-lag 101

Men lad os antage, at du står i din basic T-shirt i blød bomuld, hvor huden kan ånde, klar til at blive klædt på. Med det første lag er det virkelig vigtigt, at du for alt i verden undgår alle slags kunststoffer, da det lynhurtigt får dig til at koge bag dine efterfølgende lag.

Det næste lag skal være noget, der ikke kradser (såfremt du er til uld). En tynd merinostrik i en fin vævning kan være en oplagt løsning, hvis du ikke er den kuldskære type, eller hvis du skal have en slim-fit habitjakke udover – og ellers kan en blød flanelskjorte også være et godt ’next step’. Er det virkelig råkoldt derude, tager du en sweater af kraftig uldkvalitet udover din T-shirt og din skjorte. Og er det seriøse sibiriske østenvinde, du er oppe imod, er du helgarderet med en dunjakke som allersidste lag, inden du går ud ad døren.

Lag paa lag MrHarris maend lyngby storcenter

Vindjakke, 4.000,-
Mr. Harris

Lag paa lag ginsborg maend lyngby storcenter

Polo Ralph Lauren Skjorte, 1.099,-
Ginsborg

Få mere inspiration
Inspiration

Vælg det sporty vinterlook til fødderne

Inspiration

Find nye og gamle klassikere til garderoben: Mød Thor fra Kaufmann