Rød er på alles læber

Pift hverdagslooket op eller gør festlooket endnu vildere. Vi guider dig til den rigtige farve, den rigtige påførsel og den rigtige læbepleje.

 

Når du køber …
Rød klæder alle. Men ikke alle nuancer af rød klæder alle lige godt. Din hudtype afgør, hvilken tone, der får din hud til at stråle allermest. Er din hudtype lys, skal du gå efter en rød med orange skær. Er din hudtype mørk, skal du gå efter en rød farve med blålige eller lilla toner. Er din hudtype noget midt i mellem, skal du gå efter en klar rød farve. Som tommelfingerregel virker det altid, hvis farven er en nuance mørkere end din naturlige læbefarve.

Når du plejer …
Det er lettest at lægge en jævn læbestift på et par velplejede læber. Huden på læberne er utrolig tynd, og derfor har læberne brug for ekstra fugt i den kolde tid. Husk derfor at fugt dine læber med en god læbepomade. Hvis dine læber er meget tørre, kan du skrubbe dem forsigtigt med en blød tandbørste.

Når du påfører …
Du kan enten gå efter det moderne ”tilfældigt” udtonede læbestift-look, hvor du påfører læbestiften på fingeren og forsigtigt dupper det på læben. Dette look kræver ingen skarpe kanter. Alternativt må du lægge flere lag med læbestiften, hvis du vil have et skarpt look, der holder længe. Påfør din læbestift ad minimum to omgange. Efter første lag kan du fjerne overskydende læbestift ved at presse læberne mod papir. Skal det gå hurtigt er lipglossen bedst.

Rød gloss med orange skær
Til lys hudtone. Vælg denne, hvis du vil have en gloss, der er god til prisen. Matte Lip Liquid, 75 kroner hos THE BODY SHOP

Klar rød Lipgloss
Til alle hudtoner. Et flot, glitrende, skinnende look. Lipgloss fra SMASHBOX, 180 kroner hos STYLEBOX

Mørk og mat lipgloss
Til mørk hudtone. Fremhæv læberne med en dyb, bærfarvet gloss. Rouge allure fra CHANEL, 280 kroner hos MATAS

Postkasserød læbestift
Til alle hudtoner. En evig klassiker i en plejende udgave. Absolu rouge fra LANCOME, 255 kroner hos MATAS

Mørkerød læbestift
Til mørkere hudtone. Flot rød farve med let blåligt skær. Mat læbestift nr. 429, 125 kroner hos THE BODY SHOP

Rød med blålige toner
Mest til mørkere hudtoner. En mat farve, der kræver mod, hvis du virkelig vil sætte fokus på dine læber. Mørkerød løbestift fra MAC, 165 kroner hos STYLEBOX

Få mere inspiration

Recommended

Panduro Hobby: Kreativ til fingerspidserne