Pep de kolde dage op med pasteller

25. September 2020

Kom lettere, legesygt og farverigt ind i efteråret med fire lækre items i de smukkeste pastelfarver, der kan peppe enhver garderobe op.

En 90’er-drøm af en skuldertaske

Lyselilla – eller ”syren” som farmor ville kalde den – har længe været den hotteste farve i modebilledet. Og særligt denne nuance i kombination med taskens form gør den lige dele nuttet, lige dele cool. Den sender tankerne i retning af 90’ernes modeikoner, hvor blandt andet Carrie Bradshaw fra Sex and the City var med til at vise os allesammen, at livet bliver lidt sjovere med en eksperimenterende og farverig stil. Tilsæt et par lange støvler og opsat hår for at få den gennemførte 90’er-stil, der er så hot lige nu.

Kom op og i kjolen

Med denne kjole kommer du nemmere op ad sengen i de kolde og mørke måneder, fordi længden og formen gør den ultra-nem at style. Tilsæt et par tykke strømpebukser og nogle simple guldsmykker, og du er hverdags-chik på ingen tid. Har du tendens til at fryse, kan en grå eller beige vest give dig ekstra varme på overkroppen, alt imens kjolens fine detaljer stadig træder frem.

Giv de (vilde) veste en chance

Veste, særligt de strikkede, har fået lidt af et comeback de seneste par år. Måske fordi de både giver kant og varme til de fleste outfits. Denne grå vest går godt til stort set alle farver, hvilket gør den nem at få brugt, og så er prisen virkelig fair. Har du endnu ingen veste i garderoben, er det derfor et oplagt bud på din første (elskede) vest.

Elegant og rå på samme tid

Denne skjorte kommer med et elegant og feminint twist på den klassiske skovmandsskjorte. Den lyseblå pastelfarve kombineret med de brune knapper og de store lommer gør den til et værdigt bud på en efterårsfavorit, du ikke ynder at tage af igen. Tilsat en nederdel og et par fede støvler får du en elegant, men rå, efterårsstil.

Taske pige lyngbystorcenter

Skuldertaske lilla, 150,-
Monki

Skjortejakke pige lyngbystorcenter

Grunt Nippy Shirt Navy, 400,-
Bad Store

Kjole strikvest pige lyngbystorcenter

Kjole LMTD pige, 299,95
Name It

Vest LMTD pige, 179,95
Name It

Få mere inspiration