Skal du konfirmeres i 2018?

Outfittet til din konfirmation

Hvert år bliver ca. 70% af alle unge i Danmark konfirmeret. Sidste år sagde 45.372 unge ja i folkekirken. Konfirmationen er et overgangsritual fra barn til voksen, som har en årelang tradition bag sig. En af de ting, som vi ikke kan komme uden om er, hvordan du skal se ud på den store dag. Skal du konfirmeres i 2018? Så læs med her, hvor det skal handle om konfirmations-looket!  

 

Outfittet er ikke kun noget, som din familie og venner skal se på selve konfirmationsdagen. De mange billeder som der tages i løbet af dagen, bliver helt sikkert vist frem til mange lejligheder gennem dit liv, og du vil formegentlig gerne kunne se tilbage på den store dag med stolthed. Derfor er det vigtigt at gå op i, hvordan man skal se ud på dagen.

I Lyngby Storcenter afholder vi konfirmand modeshow på søndag d. 25 februar, hvor du kan finde masser af inspiration til dit konfirmationsoutfit. Der bliver både vist tøj frem til drenge og piger, og bagefter vil der være mulighed for at få vejledning fra butikkerne til netop dit outfit.

Vælg også dine konfirmationssko i lidt god tid, så du har mulighed for at gå dem til hjemme i stuen, før den store dag. Det er nemlig ikke usandsynligt at dine nye knivskarpe sko giver vabler den første gang, du har dem på. Og det må hellere gøre lidt ondt i stuen end på kirkegulvet.

Pigerne bør også overveje, hvilket undertøj der passer til det hvide konfirmationstøj, så det ikke kan ses igennem tøjet. Selvom hvidt undertøj virker som det oplagte valg, så et det faktisk ikke det bedste. En hudfarvet bh er et bedre valg. Man kan også finde sømløst undertøj, så der ikke kommer tydelige linjer. I undertøjsbutikkerne har de erfaring med at vejlede, så spørg dem til råds. Vent med at købe nyt undertøj til du har fundet kjolen, så det passer sammen.

Læs også: Opskriften på pæne negle

Måske din frisure skal laves af en professionel, for at sikre dig lige præcis det look, du gerne vil have. Husk at man skal være ude i god tid, da der er mange konfirmander derude, der skal konfirmeres samme dag som dig. Derfor er du sikkert ikke den eneste med den tanke.

3 anbefalinger

Hvide sko fra Bianco, 399,95 kroner.
Passer det bedre til dit andendagstøj? Så findes de også i lyserød og sort.

Jakkesæt fra Jack and Jones sat ned til 1200 kr.

Hvide sko fra H&M til 179 kr.

Få mere inspiration

Skønhed

Økologisk og naturlig hudpleje

Shopping

Udsalgsslutspurten er sat ind