Eventet er afholdt, men klik på linket nedenfor, for at se kommende events

Se eventkalender her →

Kom og sig hej til tre sociale robotter

Kom og sig hej til tre sociale robotter, som besøger Lyngby Storcenter i forbindelse med Forskningens Døgn.

Du kan interagere med robotterne, få en masse viden om robotteknologi og blive lidt klogere på, hvordan en fremtid med robotter kan se ud.

På dagen kan du få lov til at prøve robotterne, som er udviklet på baggrund af forskning i Human Robot Interaction (HRI), som er studiet af, hvordan vi mennesker naturligt interagerer med sociale servicerobotter. Forskningen er i høj grad teoretisk, men til arrangementet her vil vi forsøge at bygge bro mellem den teoretiske viden og praktiske brug af servicerobotter.

Det er det danske firma Yodaway, der har udviklet robotterne. De har som de første introduceret sociale servicerobotter i større skala på det skandinaviske marked, og til eventet kan du møde stifter Kian Floor og robotrådgiver Lars Olesen. De er blandt de mest erfarne i Danmark, som arbejder med sociale servicerobotter, og har undervist på skoler og universiteter i hele Danmark.

Arrangementet er en del af “Forskningens Døgn i Kgs. Lyngby”.