5. oktober - 31. oktober
Mordgåden i Lyngby Storcenter
Kan du lide escape rooms og mysterier? Så er mordgåden i Lyngby Storcenter lige noget for dig 🕵️♀️👻
Fra den 5. til den 31. oktober 2026 kan du gå på jagt efter spor og forsøge at opklare et uhyggeligt mordmysterie. Det er gratis at deltage, og sværhedsgraden er målrettet unge og voksne.
Et koldblodigt mord har rystet Lyngby Storcenter. Den unge Arthur Vestergaard er blevet dræbt, og gerningsmanden er forsvundet sporløst. Siden da har uforklarlige hændelser plaget centeret. Overvågningskameraer svigter, og en unaturlig kulde spreder sig fra prøverummene.
Rygterne svirrer. Nogle mener, at Arthurs ånd ikke har fundet fred, og at han desperat forsøger at kommunikere fra “den anden side” for at udpege sin morder. Det almindelige politi står på bar bund, og sagen er nu overdraget til jer – vores bedste paranormale specialister.
Følg sporene, undersøg de fem poster rundt omkring i centret, og afslør morderen, før vedkommende slår til igen! 🔍
Sådan deltager du
Afhent dit startkit til efterforskningen i Informationen på 1. sal – helt gratis. Her får du en kuvert med alt det nødvendige materiale til at opklare mysteriet.
Husk at medbringe en godt opladt mobil, som du skal bruge undervejs i efterforskningen 📱
Praktiske informationer
Dato: 5.-31. oktober 2026
Pris: Gratis
Målgruppe: Unge og voksne
Startkit: Afhentes i Informationen på 1. sal
Tør du følge sporene og finde frem til sandheden?
Vi glæder os til at sende jer på en uhyggelig efterforskning i Lyngby Storcenter! 👻
Designet af Countdown Escaperooms
Countdown Escape Rooms er eksperter i at designe gådefulde
oplevelser. De har fire fysiske escape rooms I Lyngby og forskellige ud-afhuset koncepter.
Teamet har designet denne oplevelse specifikt til Lyngby Storcenter, og benytter mange af de sjove muligheder, som et storcenter giver.