Klædt på til festsæsonen

Den tid på året hvor julen er lige om hjørnet, er også den tid på året hvor festerne synes at ligge i en endeløs perlerække efter hinanden. Og de mørke vinterdage er da også den perfekte anledning til at dresse op, og skeje ud og skåle i funklende bobler indenfor i lækre omgivelser, så vi for en stund glemmer det grå vintervejr udenfor.

 

Når det gælder årets sidste fester, har it-looket det med at være ret universelt år efter år. Mørke farver; eksklusive materialer såsom silke, velour og organza; metallic shine og pailletter; glimmer og glitter og markante smykker. Og selvom et figursyet sort suit med nedringet krave-åbning er to die for, er kjolen altid et godt udgangspunkt til festen.

 

Miks med sæsonens tendenser

Når det så er sagt, er der naturligvis en række sæsontendenser, du kan spejde efter, hvis dit look trænger til en opdatering. Plisseringer er for eksempel her, der og alle vegne i år, og det er oplagt til fest, da det giver din nederdel eller kjole lidt ekstra volumen, når du hvirvler rundt på dansegulvet. Satin og blonder gør udtrykket ekstra feminint og elegant, og de gyldne nuancer passer ind i tidens varme farvepalet. Men uanset hvad du vælger at hoppe i til julefesten, julefrokosten eller nytårsfesten, så glem ikke de funklende smykker, den skarpe eyeliner, det lækre hår og et festligt glimt i øjet.

Kjole Selected kvinder lyngby storcenter

Kjole, 799,95
Selected

Bluse hm kvinder lyngby storcenter

Bluse, 179,-
H&M

Kjole companys kvinder lyngby storcenter

Kjole, 499,95
Companys

Kjole arket kvinder lyngby storcenter

Kjole, 790,-
ARKET

Nederdel hm kvinder lyngby storcenter

Nederdel, 349,-
H&M

Kjole Gine kvinder lyngby storcenter

Kjole, 600,-
Gine

Få mere inspiration
Inspiration

Vælg det sporty vinterlook til fødderne