International vin-dag

I dag er det den internationale vin-dag, eller nærmere bestemt ‘Drink Wine Day’. Ja, sådan en dag findes altså – det er skam ikke noget, vi bare finder på. Men det er jo mandag, tænker du. Og vi hører dig, men bare fordi du ikke lige har ”wine and dine” på menuen i aften, så lad det i stedet være en god anledning til at gå på jagt efter gode vintilbud på en ikonisk klassiker eller beslutte dig for at smage på en vin fra en region, dit vinglas endnu ikke har mødt før.

Østrig er det nye sort

I vinens verden er der altid nye tendenser at spejde efter – som for eksempel de østrigske vine, der fik godt med medvind af kendere og connaisseurer sidste år og stadig er at finde på de ‘rigtige’ vinkort.

Klassikeren over dem alle

Men én ting er nye tendenser, noget andet er de berømte klassikere, der aldrig går af mode. Sådan én er en Barolo fra Piemonte. Mørk, kraftig og en liga for sig. Det er ikke for ingenting, at man kalder den for vinens konge og kongernes vin. Piemonte er goumet’ernes paradis, for det er her, man finder de sjældne trøfler, det lækreste kalvekød, oste i verdensklasse og så selvfølgelig Nebbiolo-druerne, som bliver til Barolo og Barbaresco.

Læs også: Køkkenudstyr til den seriøse kok

Vinspecialisten guider

Vi har fået Vinspecialisten til at udvælge en fantastisk Barolo til os. Lige til at sætte på bordet og skåle i til den gode mad. Enten sammen med gæsterne ved den særlige anledning eller bare fordi mandage nogle gange har brug for lidt ekstra krymmel.

“Vinen betager med sin granatrøde farve og rubinrøde skygger. En intens duft med rene aromaer af krydderier, vanilje, ristede hasselnødder, lakrids, kakao og vild rose møder næsen fra første øjeblik. Smagen er fyldig og elegant, kraftig og streng med tilbagevendende duftnoter. På grund af dens kraftige struktur passer den særlig godt til hovedretter med rødt kød, grydestegte retter og vildt. Og så er det også eminent til oste.”

Imponerende. Så begynd bare at svinge glasset.

Marchesi di Barolo, Barbaresco DOCG 2014 fra Vinspecialisten
190 kr.

Få mere inspiration
Information

Ditte Julie: “Jeg tror egentlig, jeg elsker ALT allermest ved julen”

Nyhed

Besøg Nespresso i Lyngby Storcenter

Inspiration

Få noget ekstra godt til ganen: Kom ned i Vinspecialisten

Nyhed

Sæsonguide Efterår 2020