Inspiration

Influencer Sofie Amalie: Boligfavoritter til efteråret

Influencer Sofie Amalie (@thusthefuss) kommer med sine favoritter til boligen i efteråret 2021. Læs hele artiklen og bliv inspireret.

Frihed for mig er også at kunne skynde sig langsomt

Da jeg fik mit første barn for et par år siden skruede min kæreste og jeg gevaldigt op for én faktor i vores liv. Det var gør-livet-lidt-lettere-faktoren. Vi købte en bil. Vi købte et sommerhus. Vi købte mere take-away. Vi bestilte fast rengøring. Vi købte alle slags streamingtjenester. Og vi begyndte at gå i Lyngby Storcenter.

Da jeg var teenager og fik tøjpenge (those were the days), kunne jeg bruge en hel dag på at trave gågaden tynd og endevende samtlige butikker. Jeg vendte ofte hjem lettere udmattet og med et indhold i indkøbsposerne, som ikke helt matchede indsatsen.

For nyligt fik vi vores andet barn. Og vi har kun skruet op for alt, hvad der kan gøre vores liv lidt lettere, så vi kan bruge tiden lidt bedre. Og jeg elsker det.

Da tid eller manglen på samme blev en væsentlig faktor i mit liv, lærte jeg vigtigheden af at kunne skynde mig langsomt. Jeg vil ikke bruge oceaner af tid på at finde det rigtige, men modsat vil jeg heller ikke komme hjem med det forkerte. Og når jeg skal tage mig god tid om at finde det helt rigtige, ja så er det altså ret praktisk, at mange af de bedste butikker ligger under samme tag og ganske få sekunders gang fra hinanden.

Hvorfor Lyngby Storcenter?

Det, der virkelig tiltaler mig ved Lyngby Storcenter, er netop at alle mine favoritter er samlet ét sted. Særligt alle boligfavoritterne. Her kan jeg med god samvittighed, og uden at få alt for meget sved på panden, både nå at ose pæne boligsager, mens jeg får fikset alt det praktiske. Nye sko til Walter (Paw). Yndlingstandpastaen til familien (Normal). Fylde op på lageret af efterårsnødvendigheder som håndcreme og te (Matas og Helsemin). Og måske lige se nærmere på en sweater til mig selv (&otherstories).

Modsat internetshopping, hvor du også har alt let tilgængeligt et sted, får jeg i storcenteret også den taktile fornemmelse af at røre ved de varer jeg kigger på. Det lyder helt utroligt, at man skal skrive det i 2021, men jeg savner faktisk nogle gange at mærke (og se tingene) rigtigt. Især når det gælder boligting, så bliver jeg bare meget mere inspireret af at stå med det i hånden.

Den anden dag var jeg derfor på en lille inspirationstur, hvor jeg fik snuset til efterårstendenserne samtidig med, at jeg fik ordnet en masse praktisk. Win win.

I Arket fik jeg gramset på bløde plaider, og endte med en dejlig vamset lilla én af slagsen. Perfekt til kolde efterårsdage. I Søstrene Grene kiggede jeg på fine æsker med prints som emmede af nostalgi, og i H&M Home var der masser af pæne ternede tekstiler, som jeg er besat af pt. Turen rundede jeg af i Imerco, hvor jeg var heldig at hapse den sidste mælkekande som Lyngby Porcelæn lige har lanceret. Faktisk synes jeg tit, at jeg er heldig at finde de ting, som ellers var udsolgt, i lige netop Lyngby Storcenter. Men det tip burde jeg måske have holdt for mig selv.

Turen kom der et lille moodboard med efterårstendenser ud af. Jeg spår dybe nuancer af grøn og blomme, krydret med skæv keramik og rustik landidyl.

I Lyngby Storcenter nyder jeg at kunne nå mange ting på kort tid, men uden at stresse over det. Det giver mig frihed, at jeg der kan skynde mig langsomt.

Få mere inspiration
Inspiration

Fotograf og boligstylist Mikkel Dahlstrøm: Boligtrends og mode til efteråret

Nyhed

Sæsonguide Efterår 2020