Et godt tip

6 tips til sjove sommeroplevelser i Kongens Lyngby og omegn

Læs vores mini-guide til 6 sjove og hyggelige sommerferie-oplevelser, du kan prøve henover sommeren i Kongens Lyngby og omegn. Der er masser af muligheder, som helt sikkert kan kombineres med en shoppetur i Lyngby Storcenter.

For det fulde overblik over aktiviteter i Kongens Lyngby kan du altid holde dig opdateret hos Visit Lyngby.

Udforsk Garderhøjfortet

Ikke langt fra Jægersborg Station i Gentofte finder du Garderhøjfortet, der er det største fort i Københavns Landbefæstning. Her kan du og familien prøve soldaterlivet anno 1915 og besøge de mange udstillinger.

Det er også muligt at booke en rundvisning rundt på fortet.

Læs mere om Garderhøjfortet her.

Sjov og leg på Bakken

Hvad end du er til vandpjaskeri, sus i maven, vind i håret eller bare søger en hyggelig tur for hele familien, så findes der en forlystelse til dig på Bakken. De har nemlig alt fra de helt vilde til de hyggelige og børnevenlige forlystelser.

Du finder Bakken kun 5 km fra Lyngby Storcenter.

Læs mere om Bakken her.

Tag på båd- eller kajaktur

Nybro båd- og kanoudlejning tilbyder leje af kanoer, kajakker og robåde i det naturskønne område tæt på Lyngby. Her finder du et utal af muligheder, hvor du sammen med familien eller vennerne  kan nyde naturen i vandhøjde.

Du finder Nybro mellem Bagsværd Sø og Lyngby Sø.

Læs mere om Nybro her.

Besøg Frilandsmuseet

Frilandsmuseet er et af verdens største og ældste åbne museer og er et spændende sted til at forstå danskernes tilværelse gennem tiden. Frilandsmuseet er tilknyttet Nationalmuseet, og ligger kun 2 km fra Lyngby Storcenter, så man kan snildt slå en shoppetur sammen med en museumsoplevelse. Museet huser mere end 50 originale gårde, møller og huse fra perioden 1650-1940. 

Læs mere om Frilandsmuseet her.

Afslapning på Bellevue Strand 

Hvis vejret er godt og solen står højt, er det vores varmeste anbefaling at besøge Bellevue stand i Klampenborg. Stranden byder på flere muligheder for at spise og drikke både på den sydlige og den nordlige del. Tag et hvil – og husk en god bog, så kan du snildt tilbringe en hel sommerdag på Bellevue.

Læs mere om Bellevue Strand her.

Picnic i Dyrehaven

Hvis du synes, at det er lækkert med lange gåture i det fri, så er Dyrehaven i Klampenborg lige noget for dig. Dyrehaven er en stor naturpark fyldt med skovområder, små søer og åbne sletter. Der er rig mulighed for at tage på picnic, løbe, cykle eller ride en tur omkring Dyrehavens bakker. Dyrehaven ligger ca. 15-minutter i bil fra Lyngby Storcenter. 

Læs mere om Dyrehaven her.