Et godt tip

Gode bøger til hele familien

Skal forældrene fordybe sig med en af de bøger, som lige har været en del af Louisiana Litterature? Skal teenageren introduceres til en god bog, der er nomineret til den snarlige Orlapris? Eller skal familiens mindste have højtlæsning fra en lille bog, der engagerer barnet på elegant vis? Her er vores bedste anbefalinger til efterårets læsning.
Af Lyngby Storcenter, september 2017

TIL DE MINDSTE
Forfatteren bag denne bog havde ikke selv regnet med, at bogen ville få så stor opmærksomhed. Selv har han skrevet: Denne bog skulle kun være udkommet i et eksemplar. Jeg skrev den som en overraskelse til min søster og hendes mand i anledning af Georges (min nevø) 1-års fødselsdag. Men da jeg bad min ven Horgs om at trykke et eksemplar til mig, sagde han:”Wow, den er god, kan vi trykke flere?” Så hvis du ikke kan lide bogen, må du tage det op med Horgs, ikke mig. Bogen er beregnet til højtlæsning for de allermindste.

”Åbn ikke denne bog” af Andy Lee fra ARNOLD BUSCK,79,95 kroner

FANTASY TIL TEENAGEREN

En række bestialske mord viser sig at hænge sammen med en urgammel profeti om verdens undergang. 17-årige Anne kan se hændelser i fortiden, og en nat genoplever hun et uhyggeligt gammelt mord. En rødhåret pige bliver myrdet og får skåret et runetegn i ryggen. Men kort efter begynder rødhårede piger at blive dræbt på egnen, og tegnet er på dem alle. Pludselig er den lille by fuld af fremmede. De har mystiske kræfter, og de kredser om Anne, som ikke er vant til at have folk tæt på. Den asatroende Luna, den gudesmukke Mathias og den mystiske Varnar ønsker alle at hjælpe hende. Men er de venner eller fjender? Kan hun stole på sine følelser efter et helt liv alene? En vil hun forelske sig i. En vil blive hendes bedste ven. En vil redde hendes liv. Og en vil slå hende ihjel. Spændende nordisk fantasy noir, der anbefales til teenageren i hjemmet. Find ud af om det er velfortjent at bogen er nomineret til Orlaprisen 2017.

”Ravnens Hvisken” af Malene Sølvsten fra ARNOLD BUSCK, 199,95 kroner

TIL DE MODIGE VOKSNE

Er det muligt at begå den perfekte forbrydelse? En kompromisløs international sammensværgelse fører til et halsbrækkende kapløb mod tiden. En anonym ung kvinde findes dræbt på et nedslidt hotel på Manhattan. Alle kendetegn er ætset væk. En far halshugges offentligt i den brændende saudiske ørkensol. En berygtet syrisk biotek-ekspert får skåret øjnene ud på en losseplads i Damaskus. De sidste rester af et menneske brænder ud på en bjergside i Afghanistan. Ét spor forbinder forbrydelserne, og kun én mand kan drage ud på rejsen. Pilgrim. Bogen anbefales til de voksne i familien, der ikke er bange for en velskrevet, uhyggelig thriller.

”Jeg er Pilgrim” af Terry Hayes fra ARNOLD BUSCK,199,95 kroner

TIL ALLE DER ELSKER GOD LITTERATUR

To piger fra det nordvestlige London drømmer om at blive dansere, men kun den ene har talent. Den anden er optaget af rytme og tid, af sorte kroppe og sort musik, af hvad det vil sige at høre til og være fri. De to piger udvikler et tæt, men aldrig ukompliceret venskab, som ender pludseligt, da pigerne er i begyndelsen af 20’erne. Et venskab som de aldrig genoptager, men som de heller ikke kan glemme. Tracy bliver professionel danser, mens fortælleren lægger barndommens arbejderkvarter bag sig og rejser verden rundt som assistent for Aimee, en verdenskendt popstjerne. Men da deres vejere senere krydses, har de begge forandret sig. Med Swing Time har Zadie Smith skrevet en sprudlende og globaliseret samtidsroman om venskab, musik og rødder, der ikke slipper så let. Denne bog har været en del af Louisiana Litterature 2017

”Swing Time” af Zadie Smith fra ARNOLD BUSCK, 299,95 kroner

TIL DE HISTORIEINTERESSEREDE I ALLE ALDRE
Peter von Scholten, generalguvernør på De Vestindiske Øer gennem mere end tyve år, var i alt han gjorde drevet af kærlighed: Kærlighed til kvinder, til penge og magt, til øerne og deres sorte befolkning. Men den mand der i 1848 endelig satte danskernes slaver fri, var og forbliver også et mysterium. Hvordan kan man forklare von Scholtens usandsynlige lynkarriere fra ydmyg vejermester i Charlotte Amalie på St. Thomas til den mægtigste post i Dansk Vestindien? Hvorfra stammede hans nære forhold til kong Frederik den 6., og hvorfor opfyldte kongen alle hans ønsker? Og det største mysterium af alle: Støttede von Scholten i hemmelighed slaverne i deres endelige opgør med den hvide overmagt? PETERS KÆRLIGHED er en selvstændig forsættelse af Mich Vraas prisnominerede og anmelderroste roman HAABET fra 2016.

”Peters Kærlighed” af Mich Vraa fra ARNOLD BUSCK, 299,95 kroner

Få mere inspiration

Nyhed

Nu har vi endnu flere P-pladser

 

Julegaveguide

Aktivitet

JULENS AKTIVITETER I LYNGBY STORCENTER

Nyhed

NISSEHUER DER GØR EN FORSKEL