Forårsjakker til hende

Snevejret udenfor gør det svært at forstå, at der står marts i kalenderen. Alligevel skal I ikke snydes for en “Tour de Lyngby Storcenter” med et lille udpluk af de fantastiske forårsjakker.

Er du typen, der går efter et klassisk valg, der holder længe? Er det vigtigt for dig, at jakken er praktisk og kan opfylde alle dine behov? Eller skal det først og fremmest være fra en bæredygtig produktion, for at fange din interesse? Hvem ved, måske din næste jakke findes her!

Den praktiske designerjakke
I Danmark ved man aldrig rigtig om forårsvejret byder på blæst, regn eller sol? Derfor er det praktiske valg en jakke, der rummer det hele. Selvom denne fantastiske jakke ikke ligner en traditionel regnjakke, så er den både vandtæt, vindtæt og har en god åndbarhed. Små detaljer som ribkanten i ærmerne, gør designet smart og hverdagsagtigt, men samtidig går det ikke på kompromis med den gode funktionalitet, som Ilse Jacobsen står for. Jakken er perfelt til den moderne storbykvinde, selv når det ikke regner. Er du glad for at cykle, så vil du elske lynlåsen, som kan åbnes begge veje fra, så du får god plads til at bevæge dig. Det smukke design er et samarbejde mellem Asger Jorns barnebarn Emma Jorn, og Ilse Jacobsen. Samarbejdet er opstået efter Ilse Jacobsens medvirken i det populære Dr-program ”Løvens Hule”. Med denne jakke får du både en regnjakke og en forårsjakke i én, og regnvejrsdagene bliver liiidt sjovere.

Denimjakken med et tvist
Forårets komme betyder også at rigtig mange danskere trækker i denimjakken. Denim er en evig klassiker i garderoben, som man kan hive frem år efter år. Denne lyse denimjakke fra Saint Tropez er alligevel ikke en hel almindelig basicvare. På ryggen og ned langs bagsiden af ærmerne har den nemlig flæsedetaljer, som gør at folk med stor sandsynlighed vil genkende dig både forfra og bagfra, når du hopper i denne cool denimjakke. Jakken rummer også to diskrete lommer, så du har plads til de vigtigste småting. Et godt valg til dig, der tør et mere festligt look til de helt almindelige hverdage.

Er du vild med denim? I Torsdags åbnede Levi’s ny butik i Stueetagen, hvor du kan gå på jagt efter nye amerikanske trends inden for denim.

Grøn Army-klasikker
Armyjakken er efterhånden gået hen og blevet en klassiker i garderoben. Denne smukke jakke fra Monki er en opdateret version af sidste års kæmpe hit, som de lavede i et lignende snit. Jakken er lavet af bæredygtigt bomuld i en robust kvalitet, som en del af et samarbejde med Better Cotton Initiative. Gennem investeringer i bedre bommuldsprojekter ønsker fonden Better Cotton Innovation at forbedre forholdene for dem, der producerer bomulden, og selvfølgelig også at producere med omtanke for miljøet. For bare 350 kroner får du både smukt design og gode materialer. Denne jakke er et godt eksempel på, at man sagtens kan handle med omtanke for miljøet, uden at det behøver at gå ud over prisen. Jakken fås også i sandfarvet.

Regnjakke fra Ilse Jacobsen Hornbæk by Emma Jorn, samarbejde fra Løvens Hule, 1700 kr.

Denimjakke fra Saint Tropez, 600 kr.

Grøn Utility Jacket fra Monki, 350 kr.

Få mere inspiration