Flydende sundhed

16. marts 2020

Der er nok en del, der tænker på helbred og sundhed i disse dage og her er en smoothie, der netop giver et boost af vitaminer og antioxidanter, der styrker immunforsvaret. Og så gør det jo heller ikke noget, at den samtidig smager godt og er god for din hud. Og så er den nærende nok til at kunne udgøre et energigivende morgenmåltid.

Alle ingredienserne undtagen olien skal blot blendes til en cremet masse, hvorefter olien blendes i til sidst, og smoothien er klar. Hvis man ønsker den kold, kan man benytte isterninger i stedet for vand, 3 kugler frossen spinat i stedet for frisk eller lægge bananen i fryseren et par timer før.

Velbekomme!

Ingredienser
• ¼ agurk
• 4 håndfulde spinatblade (skyld meget grundigt)
• 1 banan
• Saften fra 1 citron
• ½ æble
• 1 tsk. sesamfrø
• 3 dl vand
• ½ rød peberfrugt
• 1 tsk. hørfrøolie
• 1 tsk. olivenolie

Lyngby Storcenter sundhed smoothie billede
Få mere inspiration
Nyhed

Sæsonguide Efterår 2020

Nyhed

Sæsonguide Sensommer 2020