DET NYE LYNGBY STORCENTER

Torsdag kunne vi endelig slå dørene op for vores nye flotte 1. sal. Og sikke en åbningsfest! Med både bevingede ord fra talerstolen, bobler i glasset, festligt pynt og selvfølgelig også et rødt bånd, der skulle klippes over, så de mange spændte fremmødte endelig kunne tage turen op ad rulletrappen til et helt nyt shoppingunivers.

Foto: DEAS

Der var lange køer foran de nye forretninger da klokken nærmede sig 10:00, for der var goodiebags og gode tilbud til de allerførste. Og imens sørgede dj Maria Barfoed for at lade lækre toner og en fantastisk stemning strømme ud ad centrets højtalere.

Det er på mange måder et nyt Lyngby Storcenter, vi kan vise dig. For ikke blot er der åbnet nye forretninger med nye spændende koncepter og mode, en hyggelig og rar babylounge samt et fantastisk legeområde til børnene – hele centret har fået et lille løft takket være det nye look, hvor især den æstetiske shoppeoplevelse har været i fokus.

Den nye 1. sal byder naturligvis på smukke facader fra stilfulde og elegante & Other Stories, monokrome og arkitektoniske COS, funktionelle og kvalitetsbevidste Arket, cool sport fra SPORT 24 samt hjemlig hygge fra H&M HOME og Søstrene Grene. Men læg også lige mærke til gulvet, næste gang du kigger forbi, der består af individuelle små træstykker, lagt med sirlig hånd én-for-én af dygtige håndværkere!

Vi glæder os til at få besøg af dig. Og til at vise dig det nye Lyngby Storcenter.

Få mere inspiration
Nyhed

Nyt forårsmagasin ude nu!