Bæredygtig mode hos Tommy Hilfiger

For bare et par år siden var bæredygtig mode noget, man som forbruger var nødt til at opsøge i et forsvindende lille nichemarked. I dag, hvor klimaet er på agendaen mere end nogensinde, breder det sig langsomt men sikkert opad i modebranchen, så vi nu også støder på bæredygtige alternativer i alle prisklasser og helt fremme på de førende catwalks. En udvikling som dermed har medført, at ethvert modehus med respekt for sig selv, både kan og bør tilbyde forbrugeren et bæredygtigt alternativ. I hver fald hvis de stadig vil fremstå aktuelle.

Ny bæredygtig kollektion

Og aktuelle er de også hos Tommy Hilfiger, som i dette efterår kunne præsentere en bæredygtig kollektion med styles til både ham og hende. Ikke at det er helt nyt territorie for modehuset, som allerede i foråret sendte en jeans-kollektion på gaden bestående af 100% genanvendt denim.

”Vores mål er at udvide forståelsen af bæredygtig mode – og at arbejde målrettet på at stoppe den kontinuerlige produktion af nye produkter, så vi i stedet kan få et lukket, cirkulært system, hvor ny mode kan opstå ud af den gamle.”

Tommy Hilfiger Jeans Lyngby Storcenter
Tommy Hilfiger Natur Lyngby Storcenter

Genanvendt bomuld, dun og plast

Helt konkret betyder det, at Tommy Hilfiger går en ny fremtid i møde via en række forskellige nye tiltag, der skal gøre deres modeimperium grønnere. I 2020 skal 100% af deres bomuld komme fra bæredygtige kilder, så de dermed kan minimere spild og sikre genanvendeligt design. Det betyder, at du hos Tommy Hilfiger kan købe designs af 100% genanvendt bomuld. Derudover skal 17% af deres denim til Europa og Asien være produceret under særlige forhold, der ikke belaster klimaet. Allerede nu kan du investere i en ny vinterfrakke, hvor fyldet består af 100% genanvendte dun, eller en unik letvægtsjakke, hvis isoleringslag er skabt af genanvendt PET-plast, der hverken fylder eller vejer.

Tommy Hilfiger Jakke Lyngby Storcenter
Tommy Hilfiger Jakke ham Lyngby Storcenter

I butikkerne nu

Den nye efterårskollektion og deres mange bæredygtige styles kan købes i butikken i Lyngby Storcenter nu, hvor personalet også kan hjælpe dig med at forklare om de forskellige materialer samt om Tommy Hilfiger’s bæredygtige fokus.

Personalet i Tommy Hilfiger i Lyngby Storcenter glæder sig til at se dig.

Tommy Hilfiger Natur lyngby storcenter
Tommy Hilfiger Lyngby Storcenter
Få mere inspiration
Inspiration

Vælg det sporty vinterlook til fødderne

Nyhed

Sæsonguide Efterår 2020

Inspiration

Guide til efterårets elegance og farver: Mød Peter fra Tiger of Sweden