Aktivitet

Udstillingen “Det kribler og krabler”

Udstillingen “Det kribler og krabler” handler om kryb og kravl. På udstillingen kan du bl.a. møde fluer, brumbasser, sommerfugle, snegle, edderkopper og bænkebidere.
Udstillingen kan ses ved Globetorvet fra torsdag d. 16. juli.

Udstillingen “Det kribler og krabler” handler om kryb og kravl, men det har du nok gættet.
Udstillingen handler om disse små væsener, der er meget vigtige for at vores natur fungerer. Nogle af dem kravler på væggene, nogle af dem bor under sten, nogle af dem gemmer sig under bladene, og nogle kan flyve. Det er ikke altid, at man kan se dem i naturen, men de er der.

Man kan fx finde bænkebidere under et stykke bark, edderkopper i spindelvæv, som de har spundet på planterne, og snegle, hvor der er fugtigt. Og så er der dem, der sværmer om blomsterne, som fx sommerfugle og bier. De har alle sammen et arbejde med at sørge for at en del af naturen er i orden. Den del, som netop de har fået til opgave at sørge for, fungerer. Du kan hjælpe naturen ved at passe godt på de små kryb og kravl og ved at lave dejlige steder, hvor de kan bo. Fx kan du lade gamle grene ligger i haven, plante masser af blomster på altanen eller i haven, bygge et insekthotel og lave områder i haven, hvor naturen får lov at boltre sig lige, som den har lyst til.

Her på udstillingen kan du bl.a. møde fluer, brumbasser, sommerfugle, snegle, edderkopper og bænkebidere. Og nej, bænkebidere spiser ikke bænke, men de har gæller som en fisk. De trækker vejret gennem gællerne. Bænkebideren er et krebsdyr – ligesom en krabbe, der lever i vandet. Og den har 14 ben! Og den kan rulle sig sammen til en kugle, hvis den bliver forstyrret – ligesom pindsvinet. Kryb og kravl er spændende væsener…

Vi glæder os til at se dig i Lyngby Storcenter.