Aktivitet

Ønsketræet 2016

Der findes ikke noget bedre end at forære en gave til en du har kær. Desværre er der stadigvæk mange familier i dag, der ikke har råd til at fejre jul, og julegaver er en luksus, som de ofte må undvære. Vil du være med til at glæde disse familier med en gave?

oensketraeet_rotary_2016_2

Hjælp os med at hjælpe andre – Pluk et ønske!

For mange danske familier er julegaver desværre en luksus, som de ofte må undvære, fordi der ikke er råd til at fejre jul. Vil du være med til at gøre en forskel og glæde en af disse familier med en gave, så kom forbi Globetorvet i Lyngby Storcenter fra den 23. november, hvor centeret i samarbejde med Virum-Sorgenfri Rotary Klub traditionen tro har “plantet” et træ fyldt med gaveønsker fra familierne. Rotary har faktisk 10 års jubilæum i Lyngby Storcenter i år.

SÅDAN GØR DU

Pluk et gaveønske fra ønsketræet, køb gaven i en af Lyngby Storcenters butikker, få den fint pakket ind, og aflever den i Informationen på Store Torv. Så sørger Virum-Sorgenfri Rotary Klub for, at din gave bliver uddelt til den heldige modtager juleaften.

Du kan opfylde ønsker helt frem til den 16. december.