Aktivitet

FIFA 22 event med Lyngby Boldklub

Kom og mød spillere og e-sportspillere fra Lyngby Boldklub i Lyngby Storcenter den 30. oktober. Der bliver uddelt 200 fribilletter til hjemmekampen mod Vendsyssel, hvis du er hurtig!

fifa 22 event lyngby boldklub lyngby storcenter

Kom og spil mod Lyngbys FIFA-spillere

Vil du møde spillerne fra Lyngby Boldklub? Så har du chancen for at møde både spillere og e-sportspillere i Lyngby Storcenter – og måske få en autograf med på vejen. E-sportholdet var i finalen i sidste sæson og vandt DM-sølv. Det er derfor nogle af Danmarks bedste FIFA-spillere, som du har mulighed for at møde.

Du kan prøve kræfter med en professionel FIFA-spiller eller lære de sejeste tricks til det nye FIFA22 – du skal blot komme i Lyngby Storcenter lørdag den 30. oktober kl. 12-15, hvor du bl.a. kan dyste mod Folmer og Haller fra eSuperligaen. Det er gratis at deltage, og du møder bare op.

Kl. 14-15 kan du også møde og udfordre nogle af Lyngby Boldklubs fodboldspillere i FIFA. Der vil blive opstillet skærme, konsoller og sofaer, så du har mulighed for at udfordre spillerne med en god omgang FIFA.

Først-til-mølle: 200 billetter uddeles til hjemmekampen mod Vendsyssel

Til eventet kan du score fribilletter til hjemmekampen mod Vendsyssel den 21. november. Der bliver uddelt i alt 200 fribilletter, som vil blive udleveret efter først-til-mølle princippet og max 2 pr. person. Vi glæder os til at se dig i Lyngby Storcenter!

Vind 4 x 2 VIP-billetter til Beierholm loungen

Vil du have chancen for at vinde 4 x 2 VIP-billetter til Beierholm loungen til hjemmekampen mod Vendsyssel? Så kan du deltage på Lyngby Storcenters Facebookside, hvor du blot skal skrive, hvem du vil have med ind og se kampen. Hold øje med vores Facebookside og deltag, når konkurrencen skydes i gang den 25. oktober…

Hvor og hvornår?

FIFA 22 eventet i Lyngby Storcenter finder sted lørdag den 30. oktober kl. 12-15 på Lille Torv. Der vil være mulighed for at få autografer kl. 14-15.

Find parkering til Lyngby Storcenter her.