Der er sket rigtig meget på skønhedsfronten, siden du som teenager gav dig i kast med mayonnaise som hårmaske og lagde dig til at sove med tandpasta på urenhederne. Vi er blevet væsentlig klogere på hudens ve og vel, og nye tendenser i branchen har ændret den måde, vi tænker hudpleje på – og også den måde producenterne fremstiller det på, hvor de rene, milde og effektive ingredienser er i fokus. Og heldigvis for det, for mayonnaise er bare bedst, når det bliver på æggemaden. Når det så er sagt, så findes der mange fødevarer, der fra naturens side kan gøre underværker for din hud. Én ting er nemlig at spise den sunde kost, noget andet er at dykke ned i den verden af fedtmolekyler, vitaminer og mineraler, som bruges i stor stil i mange skønhedsprodukter, men som samtidig findes i en lang række af de fødevarer, du alligevel har stående i køleskabet.

Skønhed & pleje