Shopping

10 stilsikre køb til ham

Støvede farver, ruskind og blomsterprint … jo, foråret er på vej, og det betyder fornyelse i garderoben. Vi har udvalgt ti stilsikre køb til dig.
Af Marianne Chloé, april 2017

SNEAKERS

Det elegante møder det sporty i de her ruskinds sneakers med hvid, tyk gummisål, som står godt til forårets støvede farver. Brug dem til dine shorts eller til jeans.

Sneakers til 800 kr. fra Skoringen

SKJORTEN

Pift dit habitsæt op med denne seje, blomstrede hørskjorte. Det åndbare hørmateriale er godt integreret i modebilledet, det samme gælder for blomster, som ses overalt på catwalken.

Skjorte til 999 kr. fra Morris hos Ginsborg

TASKEN

En smart og perfekt hverdags- og kontortaske som kan rumme arbejdscomputer samt vigtige papirer og kuglepen til forretningsmødet.

Computerlædertaske til 1.499 kr. fra Tommy Hilfiger

BRILLEN

Den brune letvægtsbrille med træstel er et nyt og kækt indspark til herregarderoben og giver dit klassiske look et friskt pust.

Briller til 1.998 kr. fra Enzzo hos Synoptik

MANCHETKNAPPERNE

Disse manchetknapper er til manden, der elsker at have detaljerne i orden. Et stilsikkert køb der opgraderer dit outfit.

Manchetknapper til 499 kr. fra Skultuna hos Ginsborg

JAKKEN

Denne sorte læderjakke med stretch-effekt er et musthave til dig, der gerne hopper i en cool tætsiddende jakke. Brug den til et par fede, lyse jeans.

Læderjakke til 4.800 kr. fra SAND hos Kaufmann

JEANS

Det lyse og slidte jeanslook er tilbage, og det lever disse håndlavede jeans fra italienske Jacob Cohen rigtig godt op til. De røde syninger er en cool deltalje.

Jeans til 2.700 kr. fra Jacob Cohen hos Kaufmann

TRENCHCOATEN

Trenchcoaten har fået ny form – den skal være lige op og ned og uden bælte. Vælg en beige variant i glat bomuld, som er en klassiker og et stilsikkert køb, der holder mange sæsoner endnu.

Trenchcoat til 2.799 kr. fra Hugo Boss hos Ginsborg

STRIKKEN

En tynd strik er uundværlig i dette overgangsvejr. Denne støvet rosa strik er i 90 % merinould, 10 % silke, og er derfor superblød og meget behagelig at have på.

Strik til 499,95 kr. fra Selected Homme

BLAZEREN

Den grå uldblazer er det perfekte alternativ til den traditionelle blazer. Materialet ligner mest af alt jersey, og får jakken til at se mindre formel ud. Perfekt til hverdagsbrug.

Blazer til 2.199 kr. fra Ralph Lauren hos Ginsborg

Få mere inspiration